Metabolisk syndrom øger risikoen for død hos brystkræftpatienter

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forstyrrelse i kroppens forbrænding er forbundet med større risiko for tilbagefald og død hos personer, som har haft brystkræft.

Brystkræftoverlevere, der også har metabolisk syndrom, lever kortere og har større risiko for tilbagefald af sygdommen sammenlignet med dem uden metabolisk syndrom.

Det skriver Aarhus Universitetshospital i en pressemeddelelse.

Det nye studie fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet blev offentliggjort i tidsskriftet Journal of Internal Medicine.

Studiet bygger på data fra over 42.000 brystkræftoverlevere, og det understreger vigtigheden af at fokusere på livsstil i behandlingen og opfølgningen af brystkræftpatienter.

Læs også: Dårlig ånde? Årsagen kan sidde i din hals

Metabolisk syndrom er, når ens livsstil medfører risikofaktorer som højt blodtryk, højt blodsukker, fedme omkring maven og unormale kolesterolniveauer, der samlet øger risikoen for bl.a. hjertekarsygdomme og diabetes.

Ifølge studiet har brystkræftoverlevere med metabolisk syndrom en betydeligt større relativ risiko for tilbagefald og for død relateret til brystkræft sammenlignet med overlevere uden metabolisk syndrom.

Behov for nye retningslinjer

“Resultater peger på, at der kan være et behov for systematisk screening og behandling af metabolisk syndrom hos brystkræftoverlevere”, siger Sixten Harborg, der er læge på Aarhus Universitetshospital og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, i pressemeddelelsen og fortsætter:

“Ved at sætte ind overfor metaboliske risikofaktorer som svær overvægt, forstyrrelser i blodets fedtstoffer og højt blodsukker kan vi potentielt forbedre både overlevelse og livskvalitet for denne patientgruppe”.

Læs også: Dette sker i kroppen, hvis du spiser avocado hver dag i to uger

Hvordan kan det forebygges?

Forskerne anbefaler, at der indføres nye kliniske retningslinjer, der omfatter metabolisk screening og indsatser som kostændring, fysisk aktivitet og medicinsk behandling.

“Gennem fremtidig forskning bør der udvikles effektive indsatser mod metabolisk syndrom, og metabolisk sundhed bør integreres i behandlingsstrategier for brystkræft for at reducere risikoen for tilbagefald og forbedre overlevelsen”, siger Signe Borgquist, der er ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor ved Aarhus Universitet.

Studiet viser, at livsstilsændringer kan have en betydelig effekt.

For eksempel kan vægttab og kontrol af blodsukker reducere risikoen for metabolisk syndrom og forbedre kræftprognosen.

Læs også: Derfor bør du tilsætte olivenolie til din kaffe

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Nyt studie: Valg af kød kan have mindre betydning for prædiabetikere

Andre Artikler

Dårlig ånde? Årsagen kan sidde i din hals

Dårlig ånde forbindes ofte med tænder og mundhygiejne, men årsagen kan sidde et andet sted i kroppen.

Dette sker i kroppen, hvis du spiser avocado hver dag i to uger

At spise avocado dagligt i to uger kan have flere målbare effekter på kroppen.En Harvard-uddannet gastroenterolog forklarer til...

Derfor bør du tilsætte olivenolie til din kaffe

Olivenolie i kaffen lyder måske usædvanligt, men kombinationen vækker stigende interesse for sine mulige effekter.

Nyt studie: Valg af kød kan have mindre betydning for prædiabetikere

Ny forskning undersøger forskellen mellem oksekød og kylling i kosten hos personer med prædiabetes.

Dårlig ånde? Årsagen kan sidde i din hals

Dårlig ånde forbindes ofte med tænder og mundhygiejne, men årsagen kan sidde et andet sted i kroppen.

Dette sker i kroppen, hvis du spiser avocado hver dag i to uger

At spise avocado dagligt i to uger kan have flere målbare effekter på kroppen.En Harvard-uddannet gastroenterolog forklarer til...

Derfor bør du tilsætte olivenolie til din kaffe

Olivenolie i kaffen lyder måske usædvanligt, men kombinationen vækker stigende interesse for sine mulige effekter.