Mindre end et riskorn: Så lille er fremtidens livredder

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En banebrydende lille opdagelse kan ændre, hvordan vi behandler hjertesygdomme – især hos børn.

Forskere fra Northwestern University har udviklet noget, der næppe kan ses med det blotte øje – men som potentielt kan redde utallige liv.

Opdagelsen er en pacemaker, der er mindre end et riskorn og blot få millimeter stor.

Det lyder næsten som science fiction, men den lille enhed kan uden operation placeres direkte på hjertet gennem en simpel sprøjte.

Derudover kan den opløse sig selv, når den ikke længere er nødvendig.

Læs også: En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Er det uden risiko?

Traditionelle midlertidige pacemakere kræver ofte kirurgisk indgreb, både når de indsættes og fjernes. Det kan være farligt, især for sårbare patienter.

Blandt andet døde astronauten Neil Armstrong som følge af indre blødninger ved fjernelsen af sin pacemaker.

Forskerne har haft et særligt fokus på børn med medfødte hjertefejl. Efter en hjerteoperation er det afgørende at kunne støtte hjertet i de første dage.

Her tilbyder den nye pacemaker en løsning, der ikke kræver yderligere kirurgi, og som samtidig er nænsom mod hjertets sarte væv.

Læs også: Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

Samarbejde med kroppen

Den lille enhed fungerer i tæt samspil med en trådløs sensor, som placeres uden på kroppen.

Når sensoren opfanger uregelmæssige hjerteslag, sender den et signal, som aktiverer pacemakeren.

På trods af sin størrelse og enkelhed har teknologien allerede vist imponerende resultater i test med dyr og menneskeligt væv.

Endnu mangler de kliniske forsøg på mennesker, men stemningen i forskningsverdenen er klar.

Læs også: Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Flere uafhængige eksperter betegner opfindelsen som et vendepunkt indenfor medicinsk teknologi.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Ny forskning: Derfor rammer demens især kvinder

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Tyske læger slap bittesmå partikler ud i blodkarrene omkring knæet, og effekten holdt mindst et år hos hovedparten af patienterne.

Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

De er hverken rigtigt levende eller rigtigt døde, og indtil nu har forskerne ikke forstået, hvorfor kroppen bare lader dem være.

Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Nye tal fra en analyse af næsten en halv million smittede peger på en gruppe, mange danskere tilhører, og effekten voksede, jo længere forskerne så fremad.

Isbad, massage og kompressionstøj: Dine restitutionsvaner kan bremse din fremgang

De dyre genveje til hurtigere restitution lover guld, men den friske gennemgang af forskningen peger et andet sted hen, end mange danske træningsentusiaster forventer.

En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Tyske læger slap bittesmå partikler ud i blodkarrene omkring knæet, og effekten holdt mindst et år hos hovedparten af patienterne.

Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

De er hverken rigtigt levende eller rigtigt døde, og indtil nu har forskerne ikke forstået, hvorfor kroppen bare lader dem være.

Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Nye tal fra en analyse af næsten en halv million smittede peger på en gruppe, mange danskere tilhører, og effekten voksede, jo længere forskerne så fremad.