De fleste har prøvet det: et pludseligt bump i brystet eller en mærkelig pause, der får tankerne til at løbe. Hjertet er kroppens motor, og selv små forstyrrelser kan virke skræmmende. Men hvornår er der egentlig grund til at tage det alvorligt?
Små uregelmæssigheder er ofte ufarlige
Ifølge hjertelæger er det almindeligt at opleve ekstra hjerteslag – såkaldte præmature kontraktioner – enten fra hjertets forkamre eller hovedkamre.
Hos raske personer er disse helt normale og kræver sjældent behandling. De fleste mærker dem kun som et lille ”hop” eller en kort pause, og i langt de fleste tilfælde har det ingen konsekvenser for helbredet.
Når signalerne skal tages alvorligt
Selvom mange hjerteslag uden rytmeforstyrrelser er harmløse, er der situationer, hvor du bør søge lægehjælp. Risikoen stiger især, hvis du samtidig oplever:
Læs også: Barn endte på hospitalet efter leg med legetøj solgt med sprøjter og nåle
- svimmelhed eller følelse af at besvime
- åndenød og trykken for brystet
- gentagne episoder med uregelmæssige slag
- kendt hjertesygdom i forvejen
- familiær disposition til hjerteproblemer
Disse symptomer kan være tegn på noget mere alvorligt end almindelige ekstra slag.
Hjertets advarselslamper
Ud over rytmeforstyrrelser er det vigtigt at kende de klassiske faresignaler for hjertet. Kraftig sved, ubehag i brystet, uforklarlig åndenød eller en pludselig bølge af angst kan være tidlige tegn på et hjerteanfald.
Jo hurtigere en patient kommer på hospitalet, desto bedre er chancen for at begrænse skaden.
Vær opmærksom på historikken
Din egen sygehistorie – og familiens – spiller en stor rolle. Har du selv eller nære slægtninge haft hjertesygdomme, er det ekstra vigtigt at reagere hurtigt på symptomer.
Læs også: Denne type brystvæv er forbundet med højere risiko for brystkræft
Læger understreger, at et aktivt liv med sund kost, motion og fravær af røg og alkohol stadig er den bedste måde at forebygge hjertesygdom på.
Artiklen er baseret på informationer fa LadBible
Læs også: Ældre fik høreapparat: To år senere viste hjernen markant forskel
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.