Næsten fem ton medicinrester kan ende i vandmiljøet hvert år

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Rester fra medicin kan ende i vandmiljøet, når kroppen har optaget det, som den skal bruge

Når mennesker tager medicin, bliver en del af de aktive stoffer udskilt gennem urin og afføring.

Stofferne ender på rensningsanlæg, men ikke alt bliver fjernet, skriver DR på baggrund af en analyse fra Tænketanken Hav.

Forsøg fra Roskilde Universitet viser, at antidepressiv medicin kan ændre havbundsormes adfærd.

Ormene bliver dårligere til at reagere, når rovfisk nærmer sig. Færre orme kan samtidig betyde mindre føde til fisk.

Læs også: ALS tog Eric Dane på ti måneder: Her er de tidlige tegn

Andre typer medicin kan også påvirke livet i vandet.

Ifølge Tænketanken Hav kan rester fra p-piller påvirke hanfisks kønsudvikling, mens smertestillende medicin kan påvirke muslinger og østers.

Hvor alvorligt er problemet?

Det er endnu svært at sige præcist, hvor alvorligt problemet er.

Tallene bygger på beregninger og ikke på direkte målinger af medicinrester i havet og dyrene.

Læs også: Internationale forskere mødes for at kortlægge hvad saunaen faktisk gør ved helbredet

Ifølge seniorforsker John Jensen fra Aarhus Universitet bliver medicin blandt andet nedbrudt og fortyndet i vandet.

Samtidig er lægemidler kun én af mange former for kemisk forurening i havmiljøet.

EU’s nye regler for spildevand betyder, at større rensningsanlæg fremover skal rense for ti udvalgte lægemiddelstoffer. Reglerne skal være fuldt gennemført i 2045.

Store mængder

Tænketanken Hav har undersøgt 13 lægemiddelstoffer. Det samlede årlige forbrug af de aktive stoffer er 645.148 kilo.

Læs også: Nye WHO-tal afslører markant udvikling i demens som dødsårsag

Beregningerne viser, at omkring 4.861 kilo, altså næsten 4,9 ton, kan blive udledt til vandmiljøet hvert år.

Det betyder, at medicin, som bruges til at hjælpe mennesker, i betydelige mængder kan fortsætte ud i naturen efter brug.

Læs også: Depression dækker over fem forskellige mønstre i hjernen

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

60 gram jordnødder om dagen gav bedre insulinsvar i hjernens hukommelsesområder

Jordnødder er en billig snack, mange har liggende i skabet, men hollandske forskere har kigget på en effekt, der sidder et helt andet sted end i taljen.

Ny forskning afslører, hvilken træning der er bedst mod forhøjet blodtryk

Motion kan være med til at sænke blodtrykket, men nogle træningsformer ser ud til at have større effekt...

ALS tog Eric Dane på ti måneder: Her er de tidlige tegn

McSteamy-skuespilleren var 53 år, og det usædvanligt korte sygdomsforløb har fået mange til at kigge nærmere på de tidlige tegn, kroppen giver.

Nyt studie peger på overraskende effekt ved indtagelse af Olivenolie

Rækkefølgen på tallerkenen kan have mere at sige for blodsukkeret, end mange tror, og japanske forskere peger nu på en helt bestemt detalje.

60 gram jordnødder om dagen gav bedre insulinsvar i hjernens hukommelsesområder

Jordnødder er en billig snack, mange har liggende i skabet, men hollandske forskere har kigget på en effekt, der sidder et helt andet sted end i taljen.

Ny forskning afslører, hvilken træning der er bedst mod forhøjet blodtryk

Motion kan være med til at sænke blodtrykket, men nogle træningsformer ser ud til at have større effekt...

ALS tog Eric Dane på ti måneder: Her er de tidlige tegn

McSteamy-skuespilleren var 53 år, og det usædvanligt korte sygdomsforløb har fået mange til at kigge nærmere på de tidlige tegn, kroppen giver.