Ny forskning afslører: Denne livsstil kan halvere din risiko for demens

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Du har hørt før, at ægteskab gør dig sund og glad. Men et opsigtsvækkende nyt studie vender op og ned på alt.

Gennem årtier har ægteskab været forbundet med alt fra lavere dødelighed til færre mentale helbredsproblemer.

Et støttende forhold siges ofte at være nøglen til et længere og sundere liv.

Forskning har tidligere vist, at ægtefolk har lavere risiko for depression og hjerteproblemer.

Derfor virker det næsten som en selvfølge, at ægteskab også burde beskytte hjernen mod sygdomme som Alzheimers og andre former for demens.

Læs også: Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Men et omfattende studie, der fulgte over 24.000 voksne i en periode på 18 år, har nu rystet fundamentet for denne opfattelse.

Resultaterne tyder nemlig på noget helt andet – noget, der går imod den gængse opfattelse af, hvad der er godt for vores helbred.

En livsstil med skjulte fordele

Forskerne bag undersøgelsen analyserede deltagere mellem 50 og 104 år. De blev løbende testet og vurderet af specialister, der målte deres kognitive funktion.

Og her begyndte et mønster at danne sig: De, der ikke var gift – uanset om de var enker, fraskilte eller aldrig havde været gift – havde en markant lavere risiko for at udvikle demens.

Læs også: Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd

Faktisk viste tallene, at deres risiko var hele 50 procent lavere end hos de gifte deltagere.

Mest opsigtsvækkende var det, at dem, der aldrig havde været gift, havde den laveste risiko af alle – om end forskellen ikke var signifikant i forhold til andre ugifte grupper.

Forskerne undersøgte også andre faktorer som alder, køn, etnicitet og livsstil, men uanset hvordan de justerede tallene, forblev ét forhold det samme: de ugifte klarede sig bedre.

Hvad gør de ugifte anderledes?

Det lyder måske kontraintuitivt, men forskerne har nogle bud. Ifølge dem har aldrig-gifte personer ofte stærkere sociale netværk udenfor familien.

Læs også: Blodprøve kan afsløre Crohns og colitis op til 10 år før du mærker symptomer

De er mere tilbøjelige til at socialisere med venner og naboer og dyrker generelt sundere vaner.

Omvendt kan ægtefolk blive mere isolerede og engagere sig mindre i sociale sammenhænge uden for parforholdet.

Derfor er det måske ikke selve ægteskabet, men snarere typen og kvaliteten af de sociale relationer, vi har, som påvirker hjernesundheden mest.

Artiklen er baseret på informationer fra The Sun.

Læs også: Nyt studie: Et ekstra år i skole sænkede demensrisikoen

Læs også: Ny forskning: En særlig type omega-3 kan øge overlevelsen ved kræft

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Et stort forsøg peger på, at det ikke er hjernen, men blodet, der afgør, hvem der kan have gavn af pillen.

Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd

Selvom opmærksomheden på brystkræft er stor, oplever mange patienter stadig udfordringer både under og efter deres behandling.Ifølge...

Blodprøve kan afsløre Crohns og colitis op til 10 år før du mærker symptomer

Immunforsvaret ser ud til at røbe sygdommen længe før den første mavesmerte, og særlige mønstre peger netop på de patienter, der senere får det sværeste forløb.

Nyt studie: Et ekstra år i skole sænkede demensrisikoen

Effekten gjaldt især dem, der i forvejen bar på en arvelig risiko for sygdommen.

Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Et stort forsøg peger på, at det ikke er hjernen, men blodet, der afgør, hvem der kan have gavn af pillen.

Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd

Selvom opmærksomheden på brystkræft er stor, oplever mange patienter stadig udfordringer både under og efter deres behandling.Ifølge...

Blodprøve kan afsløre Crohns og colitis op til 10 år før du mærker symptomer

Immunforsvaret ser ud til at røbe sygdommen længe før den første mavesmerte, og særlige mønstre peger netop på de patienter, der senere får det sværeste forløb.