En omfattende amerikansk undersøgelse har fulgt næsten 2.800 voksne over 50 år gennem fem og et halvt år.
Deltagerne blev testet årligt i hukommelse og kognitive evner, og en del fik desuden hjernescanninger.
Resultaterne afslørede, at personer med vedvarende søvnproblemer havde en markant højere forekomst af hjerneskader og proteinaflejringer, der forbindes med demenssygdomme.
Hvad sker der i hjernen?
Data fra studiet viste, at kronisk søvnløshed var forbundet med op til 40 procent større risiko for at udvikle mild kognitiv svækkelse eller demens.
Læs også: Din æggestok gør muligvis langt mere for din generelle sundhed end du tror
Det svarer til, at hjernen ældes 3,5 år hurtigere end hos personer uden søvnproblemer.
Forskerne påviste samtidig en stigning i hyperintense områder i hvid substans, som er små skader i hjernen, der hænger sammen med blodkarsygdomme.
Samtidig fandt de forhøjede niveauer af amyloid-plak, som er et protein, der spiller en central rolle i udviklingen af Alzheimers sygdom.
Kombinationen af disse to faktorer kan skabe en dobbelt belastning for hjernen og accelerere den kognitive nedbrydning.
Læs også: Uger før blodproppen: 7 forvarsler kroppen sender som mange overser
Behandling og næste skridt
Eksperter understreger, at det endnu ikke kan konkluderes, at behandling af søvnløshed direkte forebygger demens.
Men der er stærke indikationer på, at det kan være en vigtig brik i at beskytte hjernen.
Kognitiv adfærdsterapi betragtes som den mest effektive behandlingsform og hjælper omkring 70 procent af patienterne til bedre søvn.
Søvnløshed optræder dog ofte sammen med andre tilstande som depression, angst eller søvnapnø.
Læs også: Livmoderknuder rammer op til 8 ud af 10 kvinder: 6 tegn du bør kende
Derfor påpeger forskerne, at der er brug for langsigtede studier, der kan afdække, hvordan de forskellige faktorer påvirker hinanden, og hvornår indsatsen gør størst gavn.
Artiklen er baseret på informationer fra Express.co.uk.
Læs også: Sådan udnytter du din morgenkaffe bedst muligt
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.