Et nyt studie fra Stanford Medicine afslører banebrydende indsigt i, hvordan bestemte hjerneområder påvirker autistisk adfærd.
Her er de vigtigste opdagelser fra forskningen, som kan ændre vores forståelse og behandling af autisme.
Hyperaktivitet spiller nøglerolle
Forskerne identificerede, at den øgede aktivitet i den såkaldte nukleus reticularis thalami – en del af hjernen der filtrerer sanseinformation – er tæt forbundet med adfærd typisk for autisme.
Musemodeller efterligner autisme hos mennesker
I studiet brugte forskerne mus, der genetisk var modificeret til at mangle genet Cntnap2, hvilket resulterede i adfærdsmønstre, der ligner dem, som man ser hos mennesker med autisme.
Læs også: Dyre forkølelsesmidler koster op til 20 gange mere end paracetamol: Er der egentlig forskel?
Sanseoverfølsomhed er koblet til hjerneaktivitet
Når de autistiske mus blev udsat for lys eller luft, reagerede den retikulære thalamus med stærkt øget aktivitet, hvilket kan forklare den sensoriske overfølsomhed, mange mennesker med autisme oplever.
Sociale interaktioner udløser forstyrret hjerneaktivitet
Ikke kun fysiske stimuli, men også sociale situationer udløste usædvanlig høj aktivitet i den identificerede hjernezone – noget der er sjældent set dokumenteret før.
Spontane elektriske udladninger giver anfald
Udover de forventede reaktioner viste hjernen hos de autistiske mus også pludselige udbrud af elektrisk aktivitet, som udløste kramper.
Endnu en fællesnævner med epilepsi.
Læs også: Mørke rande under øjnene: 6 årsager og hvad der faktisk kan hjælpe dig
Epilepsi og autisme har tættere forbindelse
Studiet fremhæver, at op mod 30 % af mennesker med autisme også lider af epilepsi – mod kun 1 % i den brede befolkning – hvilket peger på en biologisk sammenhæng mellem de to lidelser.
Eksperimentel epilepsimedicin vendte symptomer
Da musene fik det eksperimentelle lægemiddel Z944, faldt både deres sociale problemer og gentagne bevægelser markant – en opsigtsvækkende effekt.
Teknologi ændrer hjernens respons
Ved hjælp af en genetisk teknik kaldet DREADD (Designer Receptors Exclusively Activated by Designer Drugs) kunne forskerne præcist kontrollere aktiviteten i den overaktive hjernezone og forbedre adfærden.
Øget aktivitet gav autistisk adfærd i raske mus
Da forskerne kunstigt øgede aktiviteten i den retikulære thalamus hos normale mus, udviklede de adfærd, der minder om autisme, hvilket understreger, hvor central denne zone er for lidelsen.
Læs også: Forstoppelse: 7 ting forskning viser faktisk hjælper - og hvad der er myte
Ny målzone åbner døre for fremtidig behandling
Resultaterne fremhæver den retikulære thalamus som en lovende ny målzone for fremtidige behandlinger, og baner potentielt vejen for helt nye terapiformer, som kan tilpasses både autisme og epilepsi.
Artiklen er baseret på informationer fra El Confidencial.
Læs også: Mange danskere efterlyser større fokus på tiden efter vægttab: Nu skal lægerne inddrages
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.