Forskere arbejder i stigende grad med metoder, der kan opdage sygdom, før symptomerne viser sig.
Indenfor demensområdet er det særligt relevant, fordi mange først får en diagnose sent i forløbet.
Et nyt studie ser nu på, om en meget enkel blodprøve kan spille en rolle i fremtiden.
Lang ventetid
Ifølge Alzheimer’s Research UK kan forandringer i hjernen, som hænger sammen med Alzheimers sygdom, begynde mange år før hukommelsen svækkes.
Læs også: Kejsersnit kan give kroniske smerter der påvirker din hverdag langt længere end du nok fik at vide
Alligevel opdages sygdommen ofte sent. Det skyldes blandt andet, at de mest præcise undersøgelser kræver avanceret udstyr og udføres på hospitaler.
Det skaber ulighed i adgangen til udredning og lange ventetider.
Mange mennesker lever derfor med sygdommen uden at vide det, hvilket begrænser deres mulighed for støtte og planlægning.
Et nyt studie
Det internationale Bio-Hermes-002 studie undersøger, om en fingerprik blodtest kan finde tidlige tegn på Alzheimers sygdom.
Læs også: Slankmedicin til børn er steget 310 gange på seks år: Her er risiciene
Testen måler tre proteiner i blodet, pTau217, GFAP og NfL, som forbindes med sygdommen.
Studiet omfatter 1.000 deltagere fra Storbritannien, USA og Canada. Deltagerne har meget forskellige forløb, fra ingen symptomer til tidlige tegn på Alzheimers.
Projektet ledes af LifeArc og Global Alzheimer’s Platform Foundation med støtte fra UK Dementia Research Institute.
Hvorfor det er vigtigt
En enklere test kan gøre det lettere at finde personer, der har brug for yderligere undersøgelser.
Læs også: Har du type 2-diabetes? Din kræftrisiko er steget markant mere end hos andre
Det kan også lette presset på sundhedsvæsnet, hvis flere kan vurderes tidligt.
Dr. Susan Kohlhaas fra Alzheimer’s Research UK siger, at tidlig viden er vigtig for både forskning og fremtidig behandling.
Kilder: Alzheimer’s Research UK og Bio-Hermes-002 studie.
Læs også: Skjult betændelse kan ændre dit hjerte i årevis, før du mærker noget
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.