Ny forskning peger på, at en udbredt form for kropsudsmykning kan øge kræftrisikoen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En nyere dansk undersøgelse peger på en udbredt tendens, som kan være forbundet med øget risiko for kræft.

På verdensplan er tatoveringer blevet mere almindelige end nogensinde før. Hver tredje til fjerde dansker under 35 år havde i 2021 en tatovering, og antallet stiger fortsat globalt.

Denne udvikling har fået forskere fra Syddansk Universitet til at undersøge, om kropsudsmykningen kan være forbundet med helbredsmæssige risici.

Undersøgelsen, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift BMC Public Health, bygger på data fra Den Danske Tvilling Kohorte med oplysninger fra mere end 5900 tvillinger.

Ifølge resultaterne kan der være en markant forskel i risikoen for visse kræftformer mellem personer med og uden tatoveringer.

Læs også: Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Markant højere rater fundet

Undersøgelsen viser, at personer med store tatoveringer, større end en håndflade, havde næsten tre gange højere rate for lymfekræft sammenlignet med personer uden tatoveringer.

For hudkræft var raten generelt 1,6 gange højere hos personer med tatoveringer, mens personer med store tatoveringer havde 2,4 gange højere rate.

Forskerne understreger, at raten beskriver den øjeblikkelige risiko for at udvikle kræft på et givent tidspunkt i livet, forudsat at man hidtil har været kræftfri.

Resultaterne har derfor fået forskerne til at se nærmere på, hvordan tatoveringsblæk interagerer med kroppen.

Læs også: Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Mulig forklaring på sammenhængen

Tatoveringsblækket forbliver ikke kun i huden, men bevæger sig ned i lymfeknuderne, hvor det ophobes.

Ifølge forskerne kan immunforsvaret opfatte blækket som et fremmedlegeme. Det kan sætte gang i øget celledeling, hvilket i nogle tilfælde kan føre til kræftudvikling.

“Vi kan se en bekymrende sammenhæng, og det vil vi gerne blive klogere på,” udtaler forsker Signe Bedsted Clemmensen fra Syddansk Universitet.

Hun tilføjer, at man endnu ikke bør gå rundt og være bange for at have en tatovering, da der fortsat mangler viden om, hvorvidt sammenhængen er statistisk eller reel.

Læs også: Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab.

Læs også: Disse sunde vaner kan gøre hjernen op til otte år yngre

Andre Artikler

Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Nye forskningsindsigter viser, at kuldefølsomhed ofte udspringer af subtile ændringer i kroppens hormoner, blodcirkulation og næringsbalance.

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

En britisk dødsfaldsundersøgelse forsøger nu at klarlægge, hvordan en kvinde fra Darlington kunne blive erklæret død, før nogen opdagede, at hun stadig viste livstegn.

Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Nye forskningsindsigter viser, at kuldefølsomhed ofte udspringer af subtile ændringer i kroppens hormoner, blodcirkulation og næringsbalance.

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.