Ny millionbevilling skal øge kendskabet til alvorlig sygdom

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

I Danmark lever cirka 100.000 personer med sygdommen, mens over 400.000 er pårørende. Antallet forventes at stige med mere end 30% over de næste 10 år. Derfor har LB Foreningen afsat omkring 6 millioner kroner til at øge opmærksomheden om sygdommen i sundhedssektoren.

Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark får et stort rygstød i arbejdet med at skabe mere bevidsthed om livet med demens, og hvordan vi alle kan hjælpe.

“Bag tallene findes mennesker med demens, der kan blive overvældede, miste modet og troen på egne evner og opleve, at andre sætter dem i bås, når de begiver sig ud i hverdagsaktiviteter. Det er problematisk, fordi et socialt liv er essentielt for sundhed, sygdommens udvikling og menneskers livskvalitet”, forklarer sekretariatsleder i Demensvenligt Danmark Lone Harlev i en pressemeddelelse.

Millionbeløb
De 6 millioner kroner kommer fra LB Foreningen, der ejer Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring, og er særligt målrettet en indsats for de ansatte i sundhedssektoren.

“Med donationen fra LB Foreningen får vi nu mulighed for at udvide vores indsats til også at omfatte sundhedssektoren. Selvom man i denne sektor ofte har flere berøringsflader med demens, så er der alligevel et stort potentiale for at blive bedre til at møde mennesker med demens, når de f.eks. skal til tandlæge, optiker, fodterapeut eller lign. Som sundhedsperson kan man med små greb være med til at lette disse dagligdagsmøder, som ellers kan være udfordrende for et menneske med demens”, siger Lone Harlev.

Læs også: Tidlige advarselstegn i din ryg, som kan være tegn på kræft

LÆS OGSÅ: Banebrydende forskning: Sådan kan du forebygge demens fra en tidlig alder

Udbredelse af viden
“Demens er en folkesygdom, som påvirker rigtig mange direkte og indirekte. Det har vi alle et ansvar for at gøre nemmere og forstå bedre. Mennesker med demens og deres pårørende risikerer ofte at falde udenfor fællesskabet og isolere sig. Det kan og skal vi gøre mere for at modvirke i alle dele af samfundet”, siger Lars Busk Hansen, formand for LB Foreningen.

LB Foreningen tæller bl.a. over 80.000 medlemmer, som er direkte involveret i sundhedsvæsenet, og derfor ser både Demensvenligt Danmark og LB Foreningen flere muligheder for at skubbe til dagsordenen for mere viden om demens.

“Vi vil rigtig gerne være med til at involvere vores medlemmer i en vigtig dagsorden som arbejdet for et demensvenligt samfund. Vores fællesskab i LB Foreningen rummer mange forskellige fagligheder, og vi har alle brug for at forstå demens bedre. Vi ved, at vores mange sundhedsfaglige medlemmer er optagede af at kunne gøre en forskel og forbedre vilkårene for borgerne i det her land, så at få mere viden ud til dem er første skridt og en oplagt mulighed for os at forfølge”, siger Lars Busk Hansen.

Læs også: Nyt studie: Kritiske videoer om solcreme skaber mest engagement på TikTok

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

LÆS OGSÅ: Disse 10 madvarer kan reducere risikoen for demens med 53 procent

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Lavt psykisk velvære kan øge risikoen for demens

Læs også: Læge advarer: Mange bruger ibuprofen på det forkerte tidspunkt

Andre Artikler

Tidlige advarselstegn i din ryg, som kan være tegn på kræft

Spinaltumorer er sjældne svulster, der opstår i eller omkring rygsøjlen, rygmarven eller nerverne.De kan være både godartede og...

Mange har spidskommen i køkkenskabet – nu undersøges dets effekt på kroppen

Forskere undersøger, om et velkendt krydderi kan støtte fordøjelsen og kroppens stofskifte.

Denne enkle træning aktiverer hele kroppen på 30 minutter

Hjemmetræning behøver ikke tage lang tid. Et enkelt program med ni øvelser er udviklet til at aktivere hele kroppen på kun 30 minutter.

Nyt studie: Kritiske videoer om solcreme skaber mest engagement på TikTok

Solcreme bliver ofte omtalt på TikTok, men ikke altid af de grunde, som eksperter finder vigtigst.

Tidlige advarselstegn i din ryg, som kan være tegn på kræft

Spinaltumorer er sjældne svulster, der opstår i eller omkring rygsøjlen, rygmarven eller nerverne.De kan være både godartede og...

Mange har spidskommen i køkkenskabet – nu undersøges dets effekt på kroppen

Forskere undersøger, om et velkendt krydderi kan støtte fordøjelsen og kroppens stofskifte.

Denne enkle træning aktiverer hele kroppen på 30 minutter

Hjemmetræning behøver ikke tage lang tid. Et enkelt program med ni øvelser er udviklet til at aktivere hele kroppen på kun 30 minutter.