Reduktion i træthed
Studiet, ledet af professor Christian Lodberg Hvas og hans forskerteam, har undersøgt 40 patienter med tarmbetændelse og kronisk træthed. Patienterne blev opdelt i to grupper: Den ene halvdel fik et tilskud af B1-vitamin, mens den anden halvdel modtog placebo-medicin i en periode på to uger med fire ugers pause mellem behandlingerne. Forskerne bemærkede, at omtrent halvdelen af de patienter, der fik B1-vitaminet, oplevede en markant reduktion i deres træthed.
Billig og ufarlig behandling
B1-vitaminet spiller en afgørende rolle i kroppens energiproduktion og er nødvendigt for hjernen, nervesystemet og hjertets funktion. Behandlingen er både billig og fri for bivirkninger. B1-vitaminet er nemlig vandopløseligt, og derfor udskiller kroppen automatisk overskydende mængder gennem urinen, hvilket gør det meget sikkert at indtage.
B1-vitaminet findes i en række fødevarer, herunder fuldkorn og kornprodukter (som brød, ris, havre), bønner og bælgfrugter, nødder og frø, svinekød og visse typer fisk, samt grøntsager som ærter og asparges. Forskerne fremhæver dog, at det ofte ikke er nok blot at få dette stof gennem kosten. En ekstra tilførsel er nødvendig for at opnå en medicinsk effekt.
Ny viden om tarmbakterier
Undersøgelsen bød dog på endnu en overraskelse. Forskerne opdagede, at patienternes respons på behandlingen afhang af en særlig tarmbakterie ved navn FP. “Vi troede, at vi ledte efter et ‘Træthedsmikrobiom’, men i stedet fandt vi ud af, at mikrobiomet hos trætte patienter lignede meget mikrobiomet hos patienter, der ikke var trætte”, forklarer Christian Lodberg Hvas til Sjællandske Nyheder. Dog er forskerne ikke helt klar over endnu, hvilken rolle EP spiller.
Læs også: Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne
Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål om, hvorfor tarmbakterien påvirker effekten af tilskuddet, men forskerne mener, at denne nye viden kan være nyttig for mange patienter.
Artiklen er baseret på informationer fra Dagens.no og Sjællandske Nyheder.
Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.