Når en nyfødt bliver syg, er det ofte med god grund, at lægerne vælger at sætte ind med antibiotika.
I de første leveuger kan selv mindre infektioner udvikle sig alvorligt, og derfor er antibiotikabehandling et vigtigt værktøj i moderne pleje.
Men nu peger ny forskning fra Australien på, at denne tidlige indsats muligvis har en uventet konsekvens for barnets fremtidige sundhed.
Forskerne fulgte 191 sunde spædbørn og målte deres immunrespons på vacciner ved både syv og femten måneders alderen.
Læs også: Efter lungekræft-operationen: Pille holdt kræften væk hos 9 ud af 10
Her begyndte en klar forskel at vise sig – og mistanken rettede sig hurtigt mod noget, man normalt ikke forbinder med vacciners effektivitet: tarmbakterier.
Mikrobiomet som vaccinepartner
Tarmens mikrobiom – de milliarder af bakterier, der lever i os – er kendt for at spille en rolle i immunforsvaret.
Men nu viser det sig, at særligt én bakterie, Bifidobacterium, kan være helt central for, hvordan børns kroppe reagerer på vacciner.
Babyer, der havde fået antibiotika direkte efter fødslen, havde nemlig markant færre af disse gavnlige bakterier. Og det har konsekvenser.
Læs også: Låser eller klikker din finger? 6 tegn på springfinger
De børn, der havde lavere niveauer af Bifidobacterium, udviste også svagere antistof-respons på blandt andet pneumokok- og Hib-vaccinerne.
Den del af studiet, der blev udført på mus, understøtter yderligere hypotesen: Når mus fik tilført Bifidobacterium, steg deres antistofniveau markant.
Hvad betyder det for forældre?
Det er vigtigt at understrege, at studiets resultater ikke bør give anledning til panik.
Lægerne bag undersøgelsen pointerer, at de fleste børn stadig når over den såkaldte beskyttelsestærskel, selv efter antibiotikabehandling.
Læs også: Ny godkendt kombination slår kemoterapi som første valg mod aggressiv brystkræft
Men der er grund til at følge op – særligt fordi immunresponsen ser ud til at aftage hurtigere hos de antibiotikabehandlede børn.
Derfor er forskerne nu i gang med at forberede et nyt studie, hvor de vil afprøve, om tilførsel af netop Bifidobacterium som probiotikum kan modvirke effekten og styrke børns vaccine-respons.
Resultaterne herfra kan få stor betydning for fremtidens børnesundhed – ikke mindst på hospitalernes neonatalafdelinger.
Artiklen er baseret på informationer fra The Guardian.
Læs også: Sådan kan regelmæssig dans gavne hjernen
Læs også: Taler du flere sprog? Din hjerne kan være markant yngre
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.