Hvad er migræne?
Migræne er en kompleks neurologisk lidelse, der kan udløse svære hovedpineanfald, ofte ledsaget af kvalme, lysfølsomhed og opkast. Omkring en tredjedel af de ramte oplever også ‘aura’, som er en kortvarig fase med symptomer som synsforstyrrelser, følelsesløshed og taleproblemer, før selve hovedpinen bryder ud.
Mulig årsag til migræneanfald
Forskning fra Københavns Universitet og Rochester University har opdaget, at betændte stoffer i hjernevæsken hos mus kan aktivere smerteførende nerver og udløse hovedpine. Studiet viste, at disse stoffer kunne passere gennem et hidtil ukendt hul i hjernens tætvævede membran og påvirke nerverne.
Hovedpinen opstår typisk i den ene side af hjernen, hvilket forskernes opdagelser også kunne forklare. Når de giftige stoffer blev frigivet i den ene hjernehalvdel hos musene, bevægede de sig primært ned til samlingen af smerteførende nerver på samme side. De nåede altså ikke over til den modsatte side, og derved kunne hovedpinen kun spores i den ene hjernehalvdel.
Proteinerne i hjernen
Forskningen afslørede også, at blandt de mange proteiner i hjernevæsken steg 12 proteiner markant i koncentration under migræneanfald hos mus. Disse proteiner er særligt interessante, da de har evnen til at aktivere smerteførende nerver og potentielt fremkalde migræne.
Læs også: Formen på din hjerne kan have overraskende betydning for din Alzheimers-risiko
Et af de 12 proteiner, CGRP, er allerede kendt og bruges i nuværende migrænemedicin, som kan forebygge og afbryde anfald. Men de øvrige 11 proteiner, som endnu ikke har været forbundet med migrænebehandling, åbner muligheden for at udvikle nye typer medicin, der kan hjælpe patienter, hvor den nuværende behandling ikke er tilstrækkelig. Dette kan være et stort skridt i retning af mere effektive og målrettede behandlinger mod migræne.
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.