Selvom kvinder generelt lever længere end mænd, viser undersøgelser, at de tilbringer en større del af livet i dårligere helbred.
Ifølge Henriette Svarre Nielsen, overlæge og forsker i kvindesygdomme, ligger en væsentlig del af forklaringen i, at kvinders sygdomme er underbelyst i forskningen.
Mange lidelser som hormonel migræne, menstruationsrelaterede smerter, PCOS, graviditetskomplikationer og efterfødselskader er ikke blevet prioriteret på samme niveau som tilsvarende sygdomme hos mænd.
En rapport fra 2024 konkluderede, at kvinder bruger over 25 procent mere tid af deres liv på at leve med dårligt helbred, og halvdelen af sygdomsbyrden opstår i den arbejdsdygtige alder.
Læs også: Derfor fraråder eksperter at sove nøgen i varmen
Graviditetens betydning for sygefraværet
Adjunkt ved Copenhagen Business School og ekspert i køns betydning på arbejdsmarkedet, Philip Rosenbaum, er i færd med at afslutte et studie, der undersøger, hvordan forældreskab påvirker sygefraværet.
Studiet, som stadig er under peer review, bygger på data fra næsten alle danskere, der blev førstegangsforældre mellem 2012 og 2014 og blev fulgt over en periode på seks år.
Resultaterne peger på en markant effekt – særligt for kvinderne.
Før barnet fødes, har kvinder gennemsnitligt én sygedag om måneden, mens mænd ligger på en halv.
Læs også: Han sagde farvel til alkohol og nikotin – resultatet kom bag på ham
Efter fødslen stiger kvindernes gennemsnit til 1,8 sygedage pr. måned, mens mænd kun oplever en mindre stigning.
Ifølge forsker Philip Rosenbaum skyldes det ikke kun flere sygedage hos børnene, men også længerevarende sygdomsperioder hos mødrene selv.
Denne udvikling kan have konsekvenser for kvinders karrieremuligheder, lønniveau og muligheder for forfremmelser.
Manglende forskning og mulige løsninger
En væsentlig del af problemet er, at mange sygdomme og symptomer hos kvinder afskrives som “naturlige” og derfor ikke bliver prioriteret i forskningen.
Læs også: Allergi kan være forbundet med en let øget risiko for kræft, viser nyt studie
Samtidig har kliniske studier historisk set primært fokuseret på mænds symptombilleder, hvilket gør diagnosticering hos kvinder langsommere og behandlingsmulighederne dårligere.
Dansk Industri foreslår at etablere et nationalt videnscenter for kvinders sundhed og afsætte 100 millioner kroner til forskning.
Artiklen er baseret på informationer fra TV 2.
Læs også: Forskere peger på en ny årsag til en udbredt type blodprop