Et omfattende studie med over 45.000 unge viser, at hver time med skærm i sengen øger risikoen for søvnproblemer med hele 59 procent.
Det gør ingen forskel, om du ser serier, spiller, læser skolemateriale eller scroller på sociale medier. Det er selve skærmtiden, ikke indholdet, der er skurken.
Alle skærme er lige søvnfjendtlige
I en tid hvor teknologien er en uundgåelig del af hverdagen – og især om aftenen – har forskere længe forsøgt at finde ud af, hvilken type skærmaktivitet, der er mest søvnforstyrrende.
Men resultaterne fra det norske studie går imod den gængse antagelse om, at sociale medier er de værste søvntyve.
Læs også: Daglig te er godt for hjertet, medmindre du drikker den brændende varm
Det handler altså ikke om, hvad du laver – men at du gør det.
24 minutter kortere søvn
Konsekvenserne stopper dog ikke ved risikoen for søvnløshed.
Studiet viser, at hver times skærmtid i sengen også forkorter den samlede søvn med i gennemsnit 24 minutter.
Det kan virke ubetydeligt på papiret, men over tid bliver konsekvenserne mærkbare – både fysisk og mentalt.
Læs også: Den dyreste Ozempic-dosis får nu offentlig dækning, men kun for to grupper
Ifølge Poul Jørgen Jennum, professor i søvnmedicin ved Rigshospitalet, kan søvnmangel føre til en række problemer som nedsat hukommelse, koncentrationsbesvær, overvægt, type 2-diabetes og hjertekarsygdomme.
“Vi ved fra en masse forskning, at når du bruger skærmen, så vil lyset fra den fortælle hjernen, at det stadig er dag, og derfor udskyder man søvnen”, forklarer han til Videnskab.dk.
Så hvad kan du gøre?
Det kan virke drastisk at smide mobilen helt ud af soveværelset. Men måske handler det i virkeligheden om at genoverveje dine aftenrutiner.
Måske handler det om at sætte telefonen i ‘forstyr ikke’-tilstand en time tidligere. Eller lægge skærmen og i stedet finde en god gammeldags papirbog frem.
Læs også: To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.
Læs også: Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.