Hvert år rammes 12.000 danskere af stroke, som er fællesbetegnelsen for blodpropper og blødninger i hjernen.
En uhyggelig folkesygdom, som både kan medføre død og livslangt handicap. Men også en sygdom, der i mange tilfælde kan forebygges.
Et nyt ph.d.-studie undersøger, om man kan bruge kunstig intelligens til at identificere de borgere, som har den højeste risiko for at få et stroke.
Desuden vil den nye teknologi også teste, om man kan gøre blodtryksmålinger simplere og mere tilgængelige.
Læs også: Skjult risiko for slagtilfælde rammer titusindvis: Her er testen du selv bør bede om hos lægen
Det skriver Salling Group i en pressemeddelelse.
Helt nye muligheder for forebyggelse
Derfor vil man i projektet undersøge den nyeste teknologi til måling af blodtryk via såkaldte private devices, fx mobiltelefoner.
Disse teknologier bliver testet op mod traditionelle blodtryksmålinger med manchet, og viser målingerne med en mobiltelefon sig at være pålidelige, åbner det helt nye perspektiver for at holde øje med sit eget blodtryk.
“Vi har alle sammen en mobiltelefon, og kan man bruge den til at monitorere sit blodtryk derhjemme, så får vi helt andre muligheder for det forebyggende arbejde”, siger Louise Juhl i pressemeddelelsen, der er leder af ph.d.-projektet og blandt andet har en fortid hos patientforeningen Hjernesagen, som også er involveret i projektet.
Læs også: Kræftlæge peger på fem signaler, mange overser
Et stroke danmarkskort
Projektet kommer til at foregå i tæt samarbejde med IT-virksomheden Netcompany.
De skal blandt andet bistå med at udvikle et danmarkskort over borgere med høj risiko for at få et stroke, så man kan målrette den forebyggende indsats.
“Vi ser store samfundsmæssige potentialer i projektet både for sundhedsvæsenet, borgerne og samfundet generelt. I Netcompany er det afgørende for os at deltage i projekter, der kan drive samfundet frem i en positiv retning med ansvarlig digitalisering”, siger Thomas Koefoed i pressemeddelelsen, der er partner i Netcompany.
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.
Læs også: Kronisk stress kan give dig mavefedt: her er mekanismen og hvad der virker
Læs også: Luftforurening sætter målbare spor i dit blod år inden en eventuel kræftdiagnose
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.