Kræftforskning søger i stigende grad behandlinger, der rammer mere præcist og skåner raske celler.
Mange nye metoder viser gode resultater i laboratoriet, men kun få virker, når de testes videre.
Et nyt studie fra Oregon State University, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Advanced Functional Materials, placerer sig i dette felt og undersøger, hvordan kræftcellers særlige kemi kan bruges imod dem.
Ifølge forskerne handler tilgangen ikke om stærkere medicin, men om at aktivere processer inde i kræftcellerne selv.
Læs også: Hvad sker der med immunforsvaret under et saunabad?
Tidlig forskning
Der er tale om præklinisk forskning, hvilket betyder, at forsøgene er udført i laboratoriet og på dyr.
Sådanne resultater kan ikke direkte overføres til mennesker.
Erfaringer fra kræftforskning viser, at mange behandlinger med lovende museforsøg aldrig bliver godkendt til klinisk brug.
Ifølge Oregon State University er arbejdet en del af en bredere udvikling indenfor nanomedicin, hvor meget små materialer bruges til at påvirke sygdomme mere målrettet.
Læs også: Mange kvinder rammes af blærebetændelse: Nu peger forskere på en overset behandling
Kræftcellers svaghed
Kræftceller adskiller sig kemisk fra raske celler. De befinder sig ofte i et mere surt miljø og indeholder større mængder hydrogenperoxid.
Ifølge studiet kan disse forhold føre til, at der dannes skadelige iltstoffer inde i cellerne, som ødelægger dem indefra.
Tidligere metoder har haft svært ved at skabe en stærk nok effekt, fordi de kun aktiverede én type af disse stoffer ad gangen.
Resultater i forsøg
I det nye studie beskriver forskerne et jernbaseret nanomateriale, der i museforsøg ophobede sig i tumorer.
Læs også: Forskere opdager uventede ændringer i hjernen under overgangsalderen
Forsøgene viste fuldstændig tilbagegang af brystkræfttumorer uden synlig skade på raske celler, oplyser forskerne.
Næste skridt er at teste metoden mod andre kræftformer, herunder bugspytkirtelkræft, som er kendt for at være svær at behandle.
Først derefter kan det vurderes, om metoden kan afprøves på mennesker.
Kilder: SciTechDaily og Advanced Functional Materials.
Læs også: Daglig te er godt for hjertet, medmindre du drikker den brændende varm
Læs også: Den dyreste Ozempic-dosis får nu offentlig dækning, men kun for to grupper
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.