Overraskende: Lægers livsstilsråd giver næsten ingen effekt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Vi hører ofte fra lægen, at vi skal spise sundere, sove bedre og bevæge os mere. Men ny forskning viser, at disse råd sjældent gør en forskel. Trods lægens velmenende intentioner er der manglende beviser for, at livsstilsrådene faktisk hjælper patienterne til at ændre adfærd, og det kan underminere vores sundhed.

Ineffektive råd
Den britiske sundhedsmyndighed, National Institute for Health and Care Excellence, står bag 379 sundhedsråd, men det er kun 3% af dem, som er understøttet af stærk evidens for, at de har en effekt. Ifølge Minna Johansson, lektor og læge, mangler der generelt forskning, der viser, at rådgivning faktisk gør en forskel. ”Det er nok sjældent, at rådene rent faktisk hjælper folk”, udtaler hun i en pressemeddelelse.

Bente Klarlund Pedersen, professor og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed, bekræfter, at effekten af lægens råd ofte kun når de mest ressourcestærke, mens dem, der har mest brug for hjælp, sjældent ændrer adfærd. ”Vi oplever, at det er dem, der er sunde i forvejen, der lytter til rådene. Dem, der har allermest brug for rådene, ved vi godt, at vi har svært ved at nå”, fortæller hun.

Giv rådene alligevel
Det er stadig vigtigt at give livsstilsråd, selvom forskningen viser, at mange dem ikke altid har den ønskede effekt. Bente Klarlund Pedersen understreger, at vi ikke bør opgive rådene, da de stadig kan have en positiv indflydelse, især på dem, der allerede har sunde vaner. 

Råd om kost, motion og rygestop er baseret på solid viden, og selvom de måske ikke ændrer adfærd hos alle, kan de bidrage til at skabe et sundere miljø og påvirke dem omkring os. Når for eksempel forældre sender sunde madpakker med deres børn, kan det inspirere andre til at gøre det samme, og derved spreder gode vaner sig i fællesskabet.

Læs også: Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Hvad kan vi gøre i stedet?
Det kan være nødvendigt at tænke anderledes, hvis vi vil forbedre folkesundheden. Strukturelle ændringer som mere fysisk aktivitet i skolerne, sund skolemad og bedre muligheder for at cykle til arbejde kunne være langt mere effektive end individuelle råd. Bente Klarlund Pedersen påpeger også, at mindre mængder i emballagen og højere priser på usunde fødevarer kan skabe sundere vaner på længere sigt.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

Andre Artikler

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

En britisk dødsfaldsundersøgelse forsøger nu at klarlægge, hvordan en kvinde fra Darlington kunne blive erklæret død, før nogen opdagede, at hun stadig viste livstegn.

Disse sunde vaner kan gøre hjernen op til otte år yngre

Ny forskning tyder på, at daglige vaner kan påvirke hjernens biologiske alder med op til otte år – selv hos mennesker med kroniske helbredsproblemer.

Patricks diæt med udelukkende kød og æg førte til en stor forvandling

En mands selv­dokumenterede år på en streng kød- og ægdiæt giver nyt indblik i, hvordan ensidige kostvalg kan påvirke både vægt og hverdag.

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

En britisk dødsfaldsundersøgelse forsøger nu at klarlægge, hvordan en kvinde fra Darlington kunne blive erklæret død, før nogen opdagede, at hun stadig viste livstegn.

Disse sunde vaner kan gøre hjernen op til otte år yngre

Ny forskning tyder på, at daglige vaner kan påvirke hjernens biologiske alder med op til otte år – selv hos mennesker med kroniske helbredsproblemer.