Solens stråler kan være farlige, og ikke kun når huden bliver rød og øm.
Der findes en række forskellige hudreaktioner, som mange aldrig har hørt om. Her er nogle overraskende ting, som du bør vide, før du solbader næste gang.
Solskoldning sker, før du føler det
Når huden føles varm og smertefuld, er skaden allerede sket.
Melanin – kroppens naturlige beskyttelse – kan ikke følge med ved for meget UV-stråling, og derfor sker solskoldning ofte ubemærket.
Læs også: Sådan kan druer påvirke din hjerne, hjerte og fordøjelse
Rødme er mest synlig på lys hud, men selv mørk hud kan blive alvorligt skadet.
Peeling er en del af helingsprocessen
Flere dage efter en solskoldning begynder huden at skalle.
Det er kroppens måde at fjerne døde hudceller på, men området bliver ekstremt følsomt og ekstra udsat for ny solskade i flere uger.
Alvorlige solskoldninger kan give feber og chok
Solskoldning er ikke kun kosmetisk. Ved meget kraftig solskade kan du opleve hævelse, blærer, feber, kulderystelser og i sjældne tilfælde chok.
Læs også: Derfor anbefaler eksperter æg efter GLP-1-medicin
Det kræver hurtig lægehjælp.
Nogle medicintyper gør dig mere sårbar
Hvis du tager visse typer medicin som NSAID’er, antibiotika, antimalariamidler eller antipsykotika, øger det risikoen for solskader.
Disse præparater kan gøre huden ekstremt følsom over for UV-stråler, ofte uden at du mærker det straks.
Fotosensitivitet
Nogle mennesker udvikler hudreaktioner som kløe, blærer og udslæt bare ved lidt sol.
Læs også: Nyt studie: D-vitamin kan påvirke mennesker med tarmsygdomme
Dette kaldes fotosensitivitet og skyldes en immunreaktion mod sollys. For nogle er selv lys fra indendørs lamper nok til at udløse symptomer.
Sygdomme kan øge følsomheden
Autoimmune sygdomme som lupus erythematosus og genetiske lidelser som porfyri kan gøre huden ekstremt følsom overfor sollys.
Her kræver det ofte særlig behandling og konstant beskyttelse.
Udslæt fra lidt sol
Polymorphous Light Eruption (PMLE) rammer ofte kvinder mellem 20 og 40 og giver kløende og sviende udslæt, der varierer i udseende.
Læs også: Disse små vaner kan gøre dit vægttab lettere
Udslættet kommer typisk timer eller dage efter solpåvirkning, selv ved kort eksponering.
Der findes behandlinger – men ikke én løsning
Nogle tilfælde af fotosensitivitet eller PMLE kan lindres med betakaroten, steroider eller specialmedicin som hydroxychloroquin.
Behandling afhænger af typen og sværhedsgraden af reaktionen.
Forebyggelse er bedre end helbredelse
Solbeskyttelse handler ikke kun om solcreme. Undgå solen mellem kl. 10 og 14, brug bredskygget hat og mørkt, tætvævet tøj.
Læs også: Kosttilskud med tyrosin kan forkorte levetiden hos mænd
Solbriller beskytter øjnene, som også kan skades af UV-stråler.
Solcreme virker – også til mørk hud
Alle hudtyper har gavn af solcreme med bredspektret beskyttelse mod både UVA og UVB.
En SPF på mindst 30 med zinkoxid er ideel. Husk at påføre det 20 minutter før du går ud og gentag påføringen hver 80. minut eller efter svømning og sved.
Artiklen er baseret på informationer fra WebMD.com.