Et nyt studie har kastet lys over en mulig forbindelse mellem almindelige mavepræparater og øget risiko for demens.
Mange danskere bruger disse midler dagligt – ofte i årevis – men forskningen peger nu på, at langvarigt forbrug bør tages op til kritisk overvejelse.
Hvad er protonpumpehæmmere?
Protonpumpehæmmere (PPI’er) som omeprazol og pantoprazol reducerer mavesyren og bruges ofte mod sure opstød, refluks og mavesår. De findes både på recept og i håndkøb.
Medicinen er udbredt i Danmark
Mange danskere bruger PPI’er fast – ofte over længere tid. De betragtes som sikre i kortere perioder, men det er langtidseffekten, der nu stilles spørgsmålstegn ved.
Læs også: Salmonella i æg og ægprodukter er fortsat EU's hyppigste årsag til madforgiftning
Studiet fulgte 5.700 patienter
Forskerne bag det nye studie fulgte næsten 6.000 personer over 4,5 år for at undersøge effekterne af langvarig brug af PPI’er. Resultatet vakte bekymring.
Risikoen for demens steg med 33%
Hos dem, der tog PPI’er fast i fire år eller mere, så man en statistisk signifikant stigning i risikoen for at udvikle demens – sammenlignet med ikke-brugere.
Kortvarigt brug var ikke forbundet med risiko
Det skal understreges, at forskerne ikke fandt øget risiko hos personer, der kun brugte PPI’er i kortere perioder. Risikoen steg kun ved vedvarende brug.
Hvordan kan medicinen påvirke hjernen?
Hypotesen er, at langvarigt lavt mavesyreniveau kan påvirke optagelsen af visse næringsstoffer, som er vigtige for hjernens funktion, såsom B12-vitamin og magnesium.
Læs også: Hjertelæge advarer: Mange mænd overser disse faresignaler
Forskerne understreger behov for mere data
Selvom sammenhængen er observeret, er den ikke endeligt bevist. Flere og bredere studier er nødvendige for at forstå, om det er en direkte årsagssammenhæng.
Hvad gør du, hvis du tager medicinen?
Du bør aldrig stoppe pludseligt uden at tale med din læge. I stedet bør du drøfte alternative behandlinger og revurdere behovet for daglig brug.
Der findes andre muligheder
Afhængigt af symptomerne kan syreneutraliserende midler, kostomlægning eller ændring i måltidstider være mere skånsomme alternativer.
Tal med din læge – ikke internettet
Hvis du er i tvivl om din behandling, så søg rådgivning hos en fagperson. Den rette medicinske løsning bør altid tilpasses den enkelte.
Læs også: Hvor hurtigt bør du gå? Normtal for din gangfart fordelt på alder
Artiklen er baseret på informationer fra Nsctotal
Læs også: Prøv sæt dig-rejs dig-testen: din score kan afsløre din risiko for tidlig død