Beløbet for et enkelt forstuvet håndled eller lidt stress kan virke småt. Men regningen, som samfundet betaler for dårligt arbejdsmiljø, er alt andet end lille.
En brækket arm på byggepladsen. En medarbejder, der kollapser af stress. Smerter i lænden efter år med tunge løft.
Mange danskere oplever hvert år skader og sygdomme forårsaget af deres arbejde.
Ofte tænker man ikke over det økonomiske efterspil. Men når sygemeldingerne tikker ind og hospitalerne tager over, begynder en regning at vokse.
Læs også: Hvad sker der med immunforsvaret under et saunabad?
Hvad den ender med at koste, overrasker selv erfarne eksperter.
Bag facaden af sygdom og ulykker
En ny analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø kortlægger for første gang de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme i Danmark.
Tallet, forskerne er nået frem til, er svimlende. Ikke kun på grund af de direkte udgifter til sundhedsbehandling. Men især på grund af det, der ikke ses: tabt arbejdsindsats, nedsat livskvalitet og hverdagsfunktioner, der bryder sammen.
For eksempel er produktionstab og mistet arbejdsevne de største poster. De opstår, når en medarbejder bliver langtidssyg – eller slet ikke vender tilbage.
Læs også: Mange kvinder rammes af blærebetændelse: Nu peger forskere på en overset behandling
Regningen vi ikke kan ignorere
Det er især her, det hele kulminerer. Ifølge rapporten koster arbejdsskader og relaterede sygdomme det danske samfund cirka 50 milliarder kroner – hvert eneste år.
Det svarer til over 2 procent af hele landets bruttonationalprodukt. Til sammenligning lå andre EU-lande dog endnu højere i tidligere undersøgelser.
Men danske forskere understreger, at omfanget let kan være større. Mange arbejdsmiljøproblemer bliver nemlig aldrig registreret.
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.
Læs også: Forskere opdager uventede ændringer i hjernen under overgangsalderen
Læs også: Daglig te er godt for hjertet, medmindre du drikker den brændende varm
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.