Når temperaturerne falder, og forkølelser begynder at sprede sig, er der en særlig virus, der skaber bekymring blandt både forældre og sundhedspersonale – RS-virus.
For de fleste er det blot en ubehagelig, men ufarlig infektion. Men for spædbørn, ældre og personer med lungesygdomme kan RS-virus være en alvorlig trussel.
Selvom mange forbinder RS-virus med småbørn, er det vigtigt at vide, at også ældre kan blive hårdt ramt. Men hvad skal man holde øje med?
Symptomer på RS-virus
RS-virus starter ofte som en almindelig forkølelse. De første tegn kan være:
Læs også: Eksperter: Yoga kan være en af de mest gavnlige motionsformer for ældre
- Løbende næse
- Nysen
- Let feber
Hos små børn kan sygdommen dog udvikle sig hurtigt og blive alvorlig. Efter et par dage kan der opstå:
- Vedvarende hoste
- Feber
- Besværet vejrtrækning
- Hurtigere vejrtrækning
- Hvæsende eller raslende lyd fra brystkassen
Hos spædbørn kan RS-virus gøre det svært at spise eller amme, hvilket kan føre til dehydrering.
Derfor er det vigtigt at holde øje med, om barnet får nok væske.
For voksne er sygdommen ofte mild og minder om en almindelig forkølelse.
Læs også: For meget D-vitamin sendte mand på hospitalet - sådan begyndte symptomerne
Dog kan personer over 60 år eller med kroniske lungesygdomme opleve mere alvorlige symptomer, der i nogle tilfælde kan kræve hospitalsindlæggels
Beskyt dig selv og andre
RS-virus smitter nemt gennem hoste, nys og fysisk kontakt. Virussen kan overleve på overflader i flere timer, og dårlig håndhygiejne øger smitterisikoen markant.
For at mindske smitte anbefales det at:
- Vaske hænder ofte og grundigt
- Undgå tæt kontakt med syge personer
- Hoste eller nyse i ærmet
- Blive hjemme, hvis du er syg
Man kan smitte fra dagen før de første symptomer opstår og op til en uge efter. Symptomerne kan vare i to til tre uger, men i alvorlige tilfælde endnu længere.
Læs også: Op mod hver femte slagtilfælde hænger sammen med hjertesygdom
Artiklen er baseret på informationer fra Netdoktor.
Læs også: Oprah Winfrey efter stort vægttab: Derfor bruger jeg stadig GLP-1-medicin