Sådan forebygger du tilstoppede blodkar i hjernen – og mindsker din risiko for slagtilfælde

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En stille opbygning af plak i blodkarrene, der fører blod til hjernen, kan føre til alvorlige konsekvenser som stroke eller et såkaldt “mini-stroke”. Men der er heldigvis flere ting, du selv kan gøre for at beskytte dine blodårer og din hjerne.

Hold styr på kroniske sygdomme

Foto Shutterstockcom

Hvis du lever med forhøjet blodtryk, diabetes eller for højt kolesterol, bør disse tilstande kontrolleres nøje. De er blandt de største risikofaktorer for blokeringer i hjernens blodkar.

Gå til regelmæssig helbredsundersøgelse

Foto Shutterstock

Et årligt tjek hos din læge kan fange sygdomme som forhøjet blodtryk eller type 2-diabetes, før de giver symptomer – og dermed også før de skader dine blodårer.

Find din sunde vægt

Foto Shutterstockcom

Overvægt belaster både kredsløb og hjerte. Ved at nå og bevare en sund vægt reducerer du presset på dine blodkar og mindsker risikoen for aflejringer af fedt i arterierne.

Læs også: Derfor bør chiafrø ikke indtages uden væske

Drop tobakken

Foto Shutterstockcom

Rygning – også passiv rygning – skader blodkarrenes vægge og øger risikoen for, at plak opbygges. Det er aldrig for sent at stoppe, og din krop vil begynde at reparere sig selv med det samme.

Undgå alkohol og stoffer

Foto Shutterstockcom

Alkohol og ikke-medicinsk brug af stoffer kan påvirke blodtrykket og føre til betændelsestilstande i blodkarrene. At undgå dem beskytter hjernen på flere niveauer.

Spis hjertesundt

Foto Shutterstockcom

Fokuser på en kost rig på frugt, grønt, fuldkorn, bælgfrugter og fisk. De bidrager med antioxidanter, fibre og sunde fedtstoffer, som styrker blodkarrenes sundhed.

Skær ned på dårlige fedtstoffer

Foto Shutterstockcom

Begræns mættet fedt og undgå transfedt. Disse typer fedt øger det dårlige kolesterol, som kan sætte sig som plak i blodårerne og blokere for blodtilførslen til hjernen.

Læs også: Derfor rammer brystkræft så mange danske kvinder

Vær opmærksom på dit saltindtag

Foto Shutterstockcom

For meget salt kan få blodtrykket til at stige, hvilket slider på blodkarrene over tid. Mange færdigretter og snacks indeholder skjult salt, så læs varedeklarationerne grundigt.

Motionér regelmæssigt

Foto Shutterstockcom

Fysisk aktivitet styrker kredsløbet, sænker blodtrykket og øger mængden af det gode HDL-kolesterol. Det hjælper med at holde blodårerne rene og fleksible.

Kend symptomerne på forbigående blodmangel

Foto Shutterstockcom

Et midlertidigt tab af blodtilførsel til hjernen – et TIA – kan være et forvarsel på et større slagtilfælde. Pludselig forvirring, svimmelhed eller nedsat syn bør altid tages alvorligt.

Artiklen er baseret på informationer fra Kompas

Læs også: Læge forklarer, hvad du bør gøre, hvis du er alene og får noget galt i halsen

Læs også: Hvorfor mint får munden til at føles kold

Andre Artikler

Derfor bør chiafrø ikke indtages uden væske

Chiafrø bruges flittigt i morgenmad og smoothies, men de skal indtages korrekt, da de ellers er sundhedsskadelige.

Derfor rammer brystkræft så mange danske kvinder

Forskere peger på, at forklaringen på de høje tal skal findes dybere end screening og sundhedsvæsen – og helt ind i kvinders biologi.

Sundhedseksperter vurderer Donald Trumps kost

En gennemgang af Donald Trumps dokumenterede spisevaner og hvad ernæringsforskning peger på som mulige sundhedsmæssige konsekvenser.

Læge forklarer, hvad du bør gøre, hvis du er alene og får noget galt i halsen

At blive kvalt, mens man er alene, kan være livstruende. En læge har delt tre konkrete metoder, der...

Derfor bør chiafrø ikke indtages uden væske

Chiafrø bruges flittigt i morgenmad og smoothies, men de skal indtages korrekt, da de ellers er sundhedsskadelige.

Derfor rammer brystkræft så mange danske kvinder

Forskere peger på, at forklaringen på de høje tal skal findes dybere end screening og sundhedsvæsen – og helt ind i kvinders biologi.

Sundhedseksperter vurderer Donald Trumps kost

En gennemgang af Donald Trumps dokumenterede spisevaner og hvad ernæringsforskning peger på som mulige sundhedsmæssige konsekvenser.