Sådan håndterer du slidgigt – hvad du selv kan gøre for at mindske smerterne

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Slidgigt rammer mange af os på et tidspunkt i livet, men heldigvis er der måder at håndtere sygdommen på.

Fra tidlige symptomer til behandlingsmuligheder – her er, hvad du bør vide for at leve bedst muligt med slidgigt.

Hvad er slidgigt?

Foto: Shutterstock.com

Slidgigt er en ledsygdom, hvor brusken i leddene gradvist nedbrydes. Det kan føre til smerter, hævelse og nedsat bevægelighed i de berørte områder.

Hvordan føles slidgigt?

Foto: Shutterstock.com

Typiske symptomer inkluderer ømhed, stivhed, knasen i leddene og hævelse. Smerten kan være værst efter inaktivitet og igen ved overbelastning.

Læs også: Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

Forskellen mellem slidgigt og leddegigt

Foto: Shutterstock.com

Slidgigt skyldes slitage af brusken i leddene, mens leddegigt er en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunsystem angriber leddene.

Hvorfor gør slidgigt ondt?

Foto: Shutterstock.com

Selve brusken har ingen smertenerver, men når den nedbrydes, kan inflammation, hævelse og irritation i leddene forårsage smerter.

De mest udsatte områder for slidgigt

Foto: Shutterstock.com

Slidgigt rammer oftest knæ, hofter, fingre, nakke og ryg. Overvægt, genetik og tidligere skader kan øge risikoen.

Hvem får slidgigt?

Foto: Shutterstock.com

Slidgigt kan ramme alle, men forekomsten stiger med alderen. Kvinder har en højere risiko end mænd, især for slidgigt i knæ og fingre.

Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Hvad kan du selv gøre?

Foto: Shutterstock.com

Regelmæssig motion, en sund vægt og en varieret kost kan hjælpe med at reducere smerter og forbedre din livskvalitet.

Findes der en særlig kost mod slidgigt?

Foto: Shutterstock.com

Der er ikke én bestemt diæt, men fødevarer som fisk, grøntsager, fuldkorn og sunde fedtstoffer kan have en positiv effekt.

Behandlingsmuligheder

Foto: Shutterstock.com

Fysioterapi, smertestillende medicin, blokader, naturmedicin og i svære tilfælde operation kan hjælpe med at håndtere smerterne.

Hvor meget smerte er acceptabel ved motion?

Foto: Shutterstock.com

En vis smerte under træning er normalt, men smerterne bør aftage igen efter et par timer. Hvis ikke, bør du justere din træning.

Læs også: Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Artiklen er baseret på informationer fra I FORM

Læs også: Pas på 'mirakelcremer': Forskere har fundet ud af, at etiketten ikke altid viser sandheden

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.