Langdistanceflyvninger påvirker kroppen mere end blot ved at give jetlag.
Her er, hvad der sker med kroppen, når du sidder stille i timevis, og hvad eksperterne anbefaler for at mindske ubehaget.
Tør luft
Omtrent halvdelen af kabineluften kommer udefra i højder med ekstremt lav fugtighed. Det får øjne, næse og mund til at føles tørre.
Vand før og under rejsen hjælper med at holde kroppen fugtig og forbedre blodcirkulationen.
Læs også: Forskere peger på en ny årsag til en udbredt type blodprop
Lufttryk og bihuler
Ændringer i lufttrykket under start og landing kan give smerter i næse og ører, især hos personer med bihuleproblemer.
Eksperter anbefaler næsespray, vand og antiinflammatorisk medicin ved forkølelse eller tilstoppet næse.
Risiko for forkølelse
Selvom mange tror, at de bliver syge i flyet, sker smitten oftest i lufthavnen, hvor folk opholder sig tæt uden effektiv filtrering.
Kabineluften fornyes 20-30 gange i timen og er halvt HEPA-filtreret.
Læs også: Hvad sker der med kroppen efter stop med vægttabsmedicin
Muskelømhed
At sidde stille for længe betyder, at musklerne konstant er spændte. Det giver ømhed i nakke, ryg og lår.
Bevægelse, små justeringer og hælløft under flyvningen kan mindske ubehaget.
Belastning af ryggen
Langvarig siddestilling kan øge trykket på diskene i lænden og forværre smerter efter tidligere skader.
Bevægelse hjælper med at mindske inflammation og spændinger.
Læs også: Så ofte bør du rejse dig fra stolen for at mindske din kræftrisiko, ifølge nyt studie
Langsom fordøjelse
Når du sidder stille i timevis, bevæger tarmene sig langsommere, hvilket kan give forstoppelse.
At rejse sig og gå lidt omkring forbedrer fordøjelsen og blodcirkulationen.
Refluks og kvalme
Dårlig kropsholdning kan forårsage mavesyre, der stiger op i spiserøret, og give kvalme.
Turbulens kan forværre ubehaget, men går som regel hurtigt over, når flyet stabiliseres.
Læs også: Forskere tester ny behandling mod brystkræft - uden kirurgiske indgreb
Overfladisk vejrtrækning
Sammenfaldet kropsholdning begrænser brystkassens bevægelse, hvilket fører til overfladisk vejrtrækning og mindre iltoptagelse.
Det kan give træthed, svimmelhed og uklar tænkning.
Risiko for blodpropper
Den alvorligste risiko er dyb venetrombose, hvor en blodprop dannes i benene og kan bevæge sig til lungerne.
Symptomerne omfatter hævelse, smerte og dunkende fornemmelse i ét ben.
Læs også: Ældres biologiske aldersmarkører ændrede sig efter fire ugers kostændring i nyt studie
Hvem er i risikogruppen
Personer med familiær disposition for blodpropper, hjerteproblemer, kræft, eller som er gravide eller tager p-piller, har øget risiko.
Disse bør være særligt opmærksomme på bevægelse under flyvningen.
Sådan forebygger du blodpropper
At gå op og ned ad midtergangen og lave små fodøvelser hver time kan forbedre blodgennemstrømningen.
Kompressionsstrømper kan hjælpe med at forhindre, at blod samler sig i benene.
Bevægelse er nøglen
Det største ubehag ved lange flyrejser opstår, fordi man ikke bevæger sig. Selv små bevægelser og hyppige pauser kan gøre en stor forskel for både komfort og sundhed.
Artiklen er baseret på informationer fra National Geographic.