Sådan skal en ny millionbevilling gøre skolerne mere aktive

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Seks organisationer vil bringe mere idræt og bevægelse ind i de danske skoler.

Danske skolebørn bevæger sig for lidt, og det går ud over deres trivsel, læring og sundhed.

Kun 27 % af de danske skolebørn lever op til anbefalingen om 60 minutters daglig fysisk aktivitet, og desuden er der mange børn, der mistrives og har et højt skolefravær.

For at vende denne udvikling er seks centrale organisationer gået sammen om partnerskabet Idræt og bevægelse i en skolekontekst, der skal fremme bevægelse og skabe en mere alsidig skoledag.

Det skriver Center for Sundt Liv og Trivsel i en pressemeddelelse.

Læs også: Hvorfor 24 timers vågenhed svarer til alkoholpåvirkning

Flere studier viser nemlig, at øget fysisk aktivitet og bevægelse i skoletiden forbedrer koncentrationen, læringen, trivslen og den mentale sundhed blandt børn og unge.

Det er dog ofte svært at få denne viden omsat til praksis i børnenes hverdag. Det vil partnerskabet ændre på.

En naturlig del af undervisningen

Partnerskabet er kommet i stand på et initiativ fra Dansk Skoleidræt og Center for Sundt Liv og Trivsel.

Det er Center for Sundt Liv og Trivsel, der finansierer det indledende arbejde med en bevilling på 9,2 millioner kroner.

Læs også: Sådan nyder du julemaden uden at spise for meget

“Vi skal skabe rammer, der gør idræt og bevægelse til en naturlig og integreret del af skoledagen for alle børn. Fysisk aktivitet fremmer ikke kun sundheden, men også trivslen”, siger centrets direktør Morten Grønbæk i pressemeddelelsen og fortsætter:

“Derfor er det vigtigt, at vi tænker bevægelse ind i hele skolens hverdag – fra undervisningen til skolegården og videre ud i lokalsamfundet”.

Partnerskabet tager dermed afsæt i en såkaldt helskole-tilgang, der involverer flere aktører i og omkring skolen, herunder elever, lærere, ledelse, kommunal forvaltning, forældre og lokalsamfundet.

Det handler om at arbejde systematisk med indsatser på tværs af skoledagen med henblik på at forandre skolens kultur og praksis.

Læs også: Sådan mindsker du allergi og astma i højtiden

Det kan for eksempel være, at børnene i højere grad skal bruge deres krop og sanser, når de lærer, og det skal være nemmere at transportere sig aktivt til og fra skole.

Derudover skal idrætsundervisningen gøres mere sjov og inkluderende, og skolen skal i højere grad bygge bro til bevægelsesaktiviteter i fritiden.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Sådan håndterer du rejser, mad og besøg som gravid i højtiden

Andre Artikler

Hvorfor 24 timers vågenhed svarer til alkoholpåvirkning

Selv få sekunders mikrosøvn kan sætte både din sikkerhed og din koncentration på spil.

Det vigtigste råd fødevareeksperter giver hvert år til julekokke

En lille køkkenfejl juleaften kan være nok til at give hele familien en uventet mavepine.

Disse stille julesange kan hjælpe dig med at falde til ro

Midt i højtidsstress og mangel på nattesøvn peger nye data på, at udvalgte julesange kan fungere som et uventet redskab til ro.

Hvordan GLP-1 medicin ændrer spisevaner i julen

Mange familier oplever, at julemåltiderne ændrer sig markant, når flere rundt om bordet bruger GLP-1 medicin som Ozempic

Hvorfor 24 timers vågenhed svarer til alkoholpåvirkning

Selv få sekunders mikrosøvn kan sætte både din sikkerhed og din koncentration på spil.

Det vigtigste råd fødevareeksperter giver hvert år til julekokke

En lille køkkenfejl juleaften kan være nok til at give hele familien en uventet mavepine.

Disse stille julesange kan hjælpe dig med at falde til ro

Midt i højtidsstress og mangel på nattesøvn peger nye data på, at udvalgte julesange kan fungere som et uventet redskab til ro.