De fysiske signaler ved stress kan føles ubehagelige, men de afspejler et nervesystem, der forsøger at hjælpe dig i en belastet situation.
Her får du et overblik over de væsentligste tegn, årsager og konsekvenser samt hvad du kan gøre.
Hvad er stress?
Kortvarig stress er en naturlig og ikke skadelig reaktion på en tydelig og tidsbegrænset udfordring.
Langvarig stress er nedbrydende, kan føre til sygdom og kræver livsændringer eller behandling.
Læs også: Mange børn elsker frugtyoghurt, men ikke alle mærker er lige sunde
Hold øje med stress-symptomer
Tilstanden er en reaktion på belastning og ikke en sygdom i sig selv, og flere samtidige tegn peger på en længerevarende belastningsreaktion, hvor kroppen og sindet råber vagt i gevær.
Fysiske symptomer
Kroppen kan reagere med hovedpine, øget åndedræt, indre uro, svimmelhed, søvnproblemer, hjertebanken, muskelspændinger, udmattelse, hyppige infektioner, hudproblemer, ændret appetit og forhøjet blodtryk samt forstoppelse.
Adfærdsmæssige symptomer
Adfærden kan ændre sig med øget brug af kaffe, cigaretter, alkohol, stoffer og medicin, mere travlhed, konfliktopsøgende adfærd, vredesudbrud, gråd, isolation og nedsat seksuel lyst.
Psykiske symptomer
Mange oplever koncentrationsproblemer, ulyst, manglende humor, hukommelsessvigt, negative tanker, irritabilitet, følelsesmæssig ustabilitet, sørgmodighed, depression, let til tårer og en følelse af tomhed.
Læs også: Broccoli kan støtte bugspytkirtlen – og du behøver ikke engang at spise meget af den
Kortisol og hormoner
En belastningsreaktion øger udskillelsen af kortisol, der vedvarende kan svække immunforsvaret, påvirke stofskiftet og nedbryde hjerneceller med risiko for vægtøgning omkring maven, inflammation, hyppige infektioner, hudproblemer samt hukommelses og koncentrationsbesvær.
Hvad udløser stress?
Tilstanden opstår ofte når flere presfaktorer rammer samtidig, blandt andet skilsmisse, død, alvorlig sygdom, fyring, miljø og naturkatastrofer, krig, urealistiske krav, økonomiske problemer og overforbrug af digitale medier.
Det kan du gøre nu
Reager hurtigt og tal med din læge ved alvorlige symptomer.
Inddrag derudover din leder og tillidsrepræsentant, og lav en plan for gradvis tilbagevenden, da langvarig sygemelding ikke altid er gavnligt.
Læs også: Sådan påvirker morgenmadsprodukter dit blodsukker
Gode hverdagsgreb
Hold pauser og pusterum, dyrk motion som også kan være en gåtur, prioriter 7 til 9 timers søvn, skru ned for stimulanser, prøv meditation eller afspænding og giv plads til hobbyer der øger glæde og overskud.
Ferie og reaktioner
Når du endelig slapper af efter pres, kan kroppen begynde at reagere mere tydeligt, fordi systemet registrerer at faren er drevet over.
Risiko for andre sygdomme
Langvarige symptomer svækker immunforsvaret, kan påvirke blodtryk og puls og øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper, samtidig med at usunde vaner kan forværre sårbarheden.
Artiklen er baseret på informationer fra iForm.dk.
Læs også: Forskere fik frosset hjernevæv bragt til live igen