Man stoler på systemer, der lover tryghed. Især når beslutningen handler om noget så personligt som at få et barn.
For mange er fertilitetsbehandling forbundet med håb, ventetid og store drømme, ikke med skjulte genetiske risici, der først viser sig år senere. Den tillid er ofte stille og selvfølgeligt givet – indtil den bliver udfordret.
En international undersøgelse har nu afsløret, hvor sårbart det system kan være.
En risiko ingen kendte til
I en række europæiske lande blev sæd fra én og samme donor anvendt på fertilitetsklinikker gennem mange år.
Læs også: Disse hobbyer kan øge din dopamin og dit humør
Først senere stod det klart, at donoren bar på en genetisk mutation, der markant øger risikoen for kræft hos børn, der arver den.
Donoren opfyldte alle gældende sundhedskrav og er selv rask. Problemet ligger i en mutation i TP53-genet, som normalt beskytter kroppen mod kræft.
Mutationen findes kun i en del af donorens sædceller, men hvis en af disse bruges ved fertilitetsbehandling, vil barnet bære mutationen i hele kroppen resten af livet.
Ifølge kræftgenetikere fra blandt andet franske og europæiske forskningsmiljøer kan denne type genetisk ændring ikke opdages med de screeninger, der anvendes i dag.
Læs også: Derfor vælger mange schweizerost til frokost – og sådan påvirker den din sundhed
Når omfanget bliver afgørende
Sagen har sat fornyet fokus på brugen af internationale sædbanker. Der findes ingen fælles europæisk eller global grænse for, hvor mange børn en donor må medvirke til at få, og reglerne varierer fra land til land.
Flere eksperter peger på tre centrale udfordringer:
- stigende afhængighed af internationale sædbanker
- begrænset koordinering på tværs af lande
- øget risiko, når donationer bruges over lange perioder
Selv sjældne fejl kan få store konsekvenser, når systemerne arbejder i stor skala.
Hvad sagen betyder nu
Myndigheder i flere lande gennemgår nu reglerne for sæddonation, mens berørte familier bliver kontaktet gennem klinikker og nationale tilsyn.
Læs også: Donald Trumps holdning til motion giver indblik i hans eget helbred
Europæiske faglige organisationer har samtidig gentaget opfordringer om strammere grænser for, hvor mange familier én donor må bidrage til, primært af hensyn til børnenes fremtidige trivsel.
Kilde: BBC
Læs også: Mennesket har langt flere sanser end fem, mener forskere