Ifølge ny forskning har vores hjerner et indbygget rengøringssystem, der aktiveres under søvn.
Systemet sikrer, at skadelige affaldsstoffer bliver fjernet fra hjernen – en proces, der er afgørende for vores mentale sundhed.
Nu viser et dansk studie med postdoc Natalie Hauglund fra Københavns Universitet og University of Oxford i spidsen, at sovepiller kan forstyrre denne proces og måske øge risikoen for alvorlige sygdomme som Alzheimers.
Hjernens “opvaskemaskine”
Hjernen har sit eget rengøringssystem kaldet det glymfatiske system.
Læs også: Donald Trump er blevet 80 – sådan påvirker alderen kroppen
Under søvn sørger systemet for at skylle affaldsstoffer ud ved hjælp af hjernevæske, der cirkulerer gennem hjernen.
Denne proces er afgørende for at forhindre ophobning af skadelige proteiner, som er blevet forbundet med neurologiske lidelser som Alzheimers.
En central spiller i denne rengøring er molekylet noradrenalin.
Under den dybe søvn frigives noradrenalin i rytmiske bølger, der fungerer som en slags pumpe, der skaber væskestrøm i hjernen.
Læs også: Tidlige advarselstegn i dit ansigt, som kan være symptomer på kræft
Men hvad sker der, når man tager sovemedicin?
Ifølge det nye studie, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell, reducerer sovemidlet Zolpidem mængden af noradrenalinbølger med 50 procent hos mus.
Det betyder, at væskestrømmen i hjernen falder markant – og dermed fungerer hjernens rengøring langt dårligere.
Resultaterne er alarmerende, fordi affaldsstoffer, der ikke bliver fjernet, kan ophobe sig over tid og danne klæbrige proteiner kaldet plaques, som er karakteristiske for Alzheimers.
Er mus og mennesker sammenlignelige?
Studiet er udført på mus, hvilket naturligvis rejser spørgsmålet: Kan vi overføre resultaterne til mennesker?
Læs også: Har du forhøjet kolesterol? Det er især dette tal, du skal holde øje med
Ifølge Axel Kornerup Hansen, professor ved Københavns Universitet, er der gode grunde til at tro, at det glymfatiske system fungerer på samme måde hos mennesker.
Det er tidligere blevet påvist, at vi har de samme fysiologiske mekanismer, når det kommer til hjernens rengøring.
Dog påpeger han, at dosis og virkninger af sovemedicin kan variere mellem mennesker og mus.
Derfor er der brug for flere studier for at bekræfte sammenhængen. Alligevel mener søvnforsker Poul Jennum, at der er god grund til forsigtighed:
Læs også: Ny forskning: Disse bevægelser i hverdagen kan øge risikoen for spontan abort
“Effekten, som sovemedicin har på det glymfatiske flow, er vigtig viden. Men det er kun en lille brøkdel. Sovemedicin influerer på et uhyre komplekst netværk, som også tæller hjerte-kar, vejrtrækning, humør og meget andet”, udtaler han til Videnskab.dk.
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.
Læs også: Forskere finder overraskende forbindelse mellem tarm og depression