Når solen bager, og temperaturen stiger, tænker de fleste på at drikke mere vand og søge skygge. Men hvis du tager medicin til daglig, kan varmen påvirke kroppen mere, end du måske er klar over.
Ifølge det britiske lægemiddelagentur MHRA, omtalt af LADbible, kan flere almindelige lægemidler øge risikoen for dehydrering, hedeslag og solskoldning under en hedebølge.
Medicin kan påvirke kroppens køling
Kroppen regulerer normalt sin temperatur ved at svede og holde væskebalancen i orden. Nogle lægemidler kan dog gøre det sværere at komme af med varmen eller få kroppen til at miste mere væske end normalt.
Særligt vanddrivende medicin, som ofte bruges mod forhøjet blodtryk og hjertesygdomme, kan øge risikoen for dehydrering, fordi kroppen udskiller mere væske.
Læs også: Det kan være sikkert at stoppe kolesterolmedicin efter de 75 - hvis din risiko er lav
Disse lægemidler kræver ekstra opmærksomhed
MHRA peger på flere typer medicin, hvor brugere bør være ekstra forsigtige i varmt vejr: Vanddrivende medicin, antidepressiver (blandt andet sertralin, citalopram og fluoxetin), antipsykotisk medicin, betablokkere, antibiotika som doxycyklin og tetracyklin, aknemedicin med retinoider, svampemidler, immundæmpende lægemidler som methotrexat og azathioprin, syrehæmmende medicin (PPI’er) samt smertestillende midler som ibuprofen og naproxen.
Flere af præparaterne kan samtidig gøre huden mere følsom over for solens UV-stråler, hvilket øger risikoen for at blive solskoldet.
Sådan passer du på dig selv
Sundhedsmyndighederne anbefaler, at personer, der tager disse lægemidler, drikker rigeligt med væske, begrænser ophold i den stærkeste middagssol og beskytter huden med tøj og solcreme.
Det er også vigtigt at reagere på symptomer som svimmelhed, hovedpine, kvalme, kraftig svedtendens og muskelkramper. Udvikler symptomerne sig til forvirring, bevidstløshed eller meget høj kropstemperatur, bør der straks søges lægehjælp.
Læs også: 8 tegn på hjertesvigt som mange forveksler med træthed og alm. aldring
Læs også: Fåreuld kan blive fremtidens våben mod knogleskader
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.