Sundhedsstyrelsen har talt: Nu skal vi behandle smerte på en helt ny måde

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

I mange år har stærk smertestillende medicin – særligt opioider – været en naturlig del af behandlingen for mennesker med langvarige eller tilbagevendende smerter.

I mange år har stærk smertestillende medicin – særligt opioider – været en naturlig del af behandlingen for mennesker med langvarige eller tilbagevendende smerter.

Men det er, som om noget er ved at ændre sig. Og det sker ikke med et brag, men stille og roligt, med et tal her og en opgørelse der.

Sundhedsdatastyrelsen har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen offentliggjort nye tal, der viser en tydelig tendens: Flere og flere danskere vælger – eller får hjælp til – at trappe ned fra deres faste opioidforbrug. I 2023 var antallet af langtidsbrugere markant lavere end bare fem år tidligere.

Langvarig brug af opioider er forbundet med en række problemer, som mange ikke kender omfanget af. Udover risikoen for afhængighed og tilvænning – hvor kroppen kræver højere doser for samme effekt – viser nyere forskning, at nogle faktisk oplever en forværring af smerterne, når de er på høje doser i længere tid.

Læs også: Søs Egelind fortæller om livet efter sin diagnose

Når pillen vender sig mod kroppen

Opioider er effektive. Ingen tvivl om det. De bruges med god grund til akutte smerter, operationer og livets sidste fase. Men når de bruges i længere perioder, bliver regnestykket hurtigt mere kompliceret.

Kroppen begynder at tilpasse sig. Receptorenes følsomhed falder. Smertetærsklen sænkes. Og pludselig står man med en patient, der har fået det værre – ikke bedre.

Bivirkningerne spænder bredt:

  • Øget træthed
  • Forstoppelse
  • Koncentrationsbesvær
  • Humørsvingninger
  • Øget risiko for fald og ulykker hos ældre
  • Abstinenssymptomer ved nedtrapning

Når afhængigheden først har sneget sig ind, kan vejen ud føles uoverskuelig. Ikke bare fysisk, men også mentalt – for hvad skal man gøre, når man ikke længere kan stole på sin krop?

Læs også: Eksperter forklarer, hvorfor hårtab opstår – og hvad du kan gøre ved det

Nye veje frem i smertebehandling

Der er dog en bevægelse i gang. Sundhedsstyrelsen har længe haft fokus på at begrænse unødvendig brug af afhængighedsskabende medicin, og 2025 markerer et skift i endnu højere grad mod alternative behandlingsformer.

Ikke-medicinsk smertebehandling står nu højt på dagsordenen. Det handler ikke om at negligere smerter, men om at se dem i et større perspektiv.

For nogle vil løsningen være fysioterapi, for andre kognitiv terapi, bevægelse, meditation eller struktureret genoptræning. Det handler ikke kun om at dulme symptomerne, men at genvinde kontrollen over sit liv.

Der findes stadig situationer, hvor opioider er nødvendige. Men i dag lyder budskabet fra fagfolk som Kristine Rasmussen Hone fra Sundhedsstyrelsen klart: Akut brug er okay – men langvarig brug skal begrænses. Det handler om at bruge dem med omtanke.

Læs også: Kan en daglig vitaminpille bremse aldring? Nyt studie giver et muligt svar

For når kroppen siger fra, og pillerne ikke længere er løsningen, må vi turde kigge i en ny retning. En retning, hvor lindring ikke kun findes i en blisterpakning, men i en helhedsforståelse af både krop og sind.

Artiklen er baseret på informationer fra Sundhedsstyrelsen

Læs også: Ekspert advarer om “vape brain”: Kan påvirke unge under 25

Andre Artikler

Kan man se på øjnene, om en person er psykopat? Forskningen giver svaret

Mange mener, at man kan genkende en psykopat på øjnene. Men hvad kan et blik egentlig fortælle om et menneske?

Studier ser på kaffens mulige betydning for fedtlever

Ny forskning tyder på, at en almindelig daglig vane kan have større betydning for leverens sundhed, end mange hidtil har troet.

Søs Egelind fortæller om livet efter sin diagnose

Skuespiller Søs Egelind fik først sin diagnose som 66-årig – og det ændrede hendes hverdag markant.

Eksperter forklarer, hvorfor hårtab opstår – og hvad du kan gøre ved det

Hårtab kan bekymre mange mennesker, og eksperter peger på flere mulige forklaringer.

Kan man se på øjnene, om en person er psykopat? Forskningen giver svaret

Mange mener, at man kan genkende en psykopat på øjnene. Men hvad kan et blik egentlig fortælle om et menneske?

Studier ser på kaffens mulige betydning for fedtlever

Ny forskning tyder på, at en almindelig daglig vane kan have større betydning for leverens sundhed, end mange hidtil har troet.

Søs Egelind fortæller om livet efter sin diagnose

Skuespiller Søs Egelind fik først sin diagnose som 66-årig – og det ændrede hendes hverdag markant.