Op mod hver femte dansker har et forhøjet niveau af lipoprotein(a), en arvelig kolesterolpartikel som ikke fanges af den almindelige kolesterolmåling hos lægen. Ifølge Lægehåndbogen på sundhed.dk har 20-25 procent af den danske baggrundsbefolkning et forhøjet Lp(a)-niveau.
Partiklen ligner det velkendte LDL-kolesterol, men bærer et ekstra protein der gør den mere skadelig for blodkarrene. Niveauet er genetisk bestemt og ændrer sig stort set ikke gennem livet – hverken kost, motion eller almindelig kolesterolmedicin har nævneværdig effekt.
Ny amerikansk retningslinje anbefaler måling af alle voksne
I marts 2026 udkom den nye fælles kolesterolretningslinje fra American College of Cardiology og American Heart Association. Ifølge en gennemgang publiceret af American College of Cardiology anbefaler retningslinjen for første gang en Lp(a)-måling mindst én gang i løbet af voksenlivet – for alle.
Retningslinjen sætter to praktiske grænser: en Lp(a)-værdi over 125 nmol/L er forbundet med cirka 1,4 gange højere risiko for hjerte-kar-sygdom, mens værdier over 250 nmol/L er forbundet med mindst dobbelt så høj risiko.
Læs også: 6 advarselstegn på blodprop i benet, og hvornår du skal handle øjeblikkeligt
Anbefalingen ligger tæt op ad det den europæiske hjertelæge-organisation længe har rådet. Også Hjerteforeningen skriver at Lp(a) bør måles mindst én gang i løbet af livet og at hver femte har niveauer over 105 nmol/L.
Nyt studie: risikoen kan måles
Et nyt observationsstudie fra maj 2026, præsenteret ved kardiologkongressen SCAI 2026 Scientific Sessions og CAIC-ACCI Summit i Montreal, har analyseret data fra tre store amerikanske NIH-forsøg (ACCORD, PEACE og SPRINT) med i alt 20.070 voksne over 40 år. Deltagerne blev fulgt i knap fire år.
Patienter med et Lp(a)-niveau på mindst 175 nmol/L havde 31 procent højere risiko for alvorlige hjerte-kar-hændelser, 49 procent højere risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom og 64 procent højere risiko for slagtilfælde, sammenlignet med patienter med lavere niveauer. Studiet fandt derimod ingen tydelig sammenhæng med selve blodpropper i hjertet.
“For første gang kan vi sætte tal på præcis hvilket niveau af Lp(a) der giver patienter markant øget risiko for alvorlige hjerte-kar-hændelser, især slagtilfælde og død”, udtalte studiets førsteforfatter Subhash Banerjee, interventionel kardiolog ved Baylor Scott & White, ved fremlæggelsen. Fordi det er et observationsstudie, viser fundene en sammenhæng, ikke en direkte årsag.
Læs også: 10 tidlige tegn på Parkinsons sygdom som mange forveksler med normal aldring
Hvem bør særligt tale med lægen?
Fordi Lp(a) nedarves, er familiehistorien den vigtigste ledetråd. Ifølge Lægehåndbogen bør niveauet blandt andet overvejes hos personer med tidlig hjerte-kar-sygdom i familien, ved uforklarligt tidligt sygdomstilfælde hos én selv eller ved kendt familiær hyperkolesterolæmi.
En Lp(a)-måling kræver i dag en henvisning fra egen læge. Hjerteforeningen oplyser at analysen på nuværende tidspunkt kun udføres på hospitalsafdelinger i Danmark og endnu ikke bestilles direkte af de praktiserende læger.
Der findes ikke godkendt medicin der specifikt sænker Lp(a). Til gengæld kan et højt niveau være grund til at sætte hårdere ind mod de risikofaktorer der kan påvirkes – LDL-kolesterol, blodtryk, rygning og fysisk inaktivitet. Har du hjerte-kar-sygdom i familien eller er du bekymret for din risiko, så tag en snak med din egen læge om, hvorvidt en Lp(a)-måling giver mening for dig.
Læs også: Disse 7 symptomer kan betyde, at du har for meget urinsyre i kroppen