Unge voksne der brugte mere end seks timer om dagen på skærme uden for arbejde og skole, havde i gennemsnit 18 mmHg højere systolisk blodtryk og 28 mg/dL højere LDL-kolesterol end jævnaldrende med lavere skærmforbrug. Det viser et studie præsenteret i marts 2026 på kongressen ACC.26 i New Orleans, afholdt af American College of Cardiology.
Studiet omfattede 382 voksne i alderen 18-40 år fra de pakistanske byer Hyderabad og Karachi. Forskerne målte blodtryk, taljemål, BMI og faste-lipider og sammenholdt tallene med selvrapporteret skærmforbrug og fysisk aktivitet. “Fritidsskærmtid” dækkede tid brugt på video-streaming, sociale medier og videospil ud over skærmtid på arbejdet eller under studiet.
Forskellene mellem grupperne var markante. Storforbrugerne havde også lavere HDL, det “gode” kolesterol, samt højere BMI og større taljemål. 27 procent i høj-skærmgruppen brugte nikotin mod 12 procent blandt dem med lavere skærmforbrug.
Hvad 18 mmHg ekstra blodtryk betyder
En forskel på 18 mmHg systolisk blodtryk er ikke en detalje. Efter de amerikanske ACC/AHA-retningslinjer regnes værdier under 120 mmHg som normale, 120-129 mmHg som forhøjede og 130-139 mmHg som stadie 1-hypertension. Den forskel forskerne fandt, kan altså i praksis flytte en ung voksen fra “normalt” til hypertensivt niveau.
Læs også: Hovedbunden bliver ofte glemt – men den kan afsløre alvorlig sygdom
For LDL-kolesterol, det “onde” kolesterol som aflejrer sig i pulsårerne, er en forskel på 28 mg/dL ligeledes betydelig, særligt hos så unge voksne hvor niveauet ellers typisk er lavt.
“Selve sammenhængen var forventet, men størrelsen af effekten, særligt på blodtryk og fedtstoffer i blodet, var bemærkelsesværdig,” udtaler studiets hovedforfatter Zain Islam, kardiolog ved Liaquat University of Medical & Health Sciences i Pakistan.
Observationelt studie – årsag ikke bevist
Fundene skal læses med forbehold. Studiet er observationelt: det viser en sammenhæng, ikke at skærmtid direkte forårsager ændringerne. Skærmforbruget var også selvrapporteret. Sammenhængen bestod dog efter at forskerne havde justeret for fysisk aktivitet, alder, køn og øvrige kliniske forhold, og resultatet er endnu ikke fagfællebedømt.
Islam mener alligevel at fundene bør få klinikere til at spørge ind til skærmvaner ved siden af de klassiske råd om kost og motion. “Vi så på skærmtid som en konkret, målbar digital adfærd i stedet for blot at kalde folk stillesiddende,” siger han.
Læs også: Måler du dit blodtryk korrekt? 5 fejl der giver et forkert resultat
Tre steder at sætte ind i hverdagen
Studiet peger på nogle konkrete håndtag i hverdagen:
Kortlæg dit reelle forbrug. De fleste telefoner viser tid pr. app under et skærmtidsoverblik. De rene tal overrasker de fleste.
Bryd stillesiddende sessioner op. Fysisk aktivitet dæmpede, men fjernede ikke, effekten i studiet. Rejs dig hver halve time under lange skærmsessioner.
Skær ned på aftenskærmen først. Selv beskedne reduktioner i skærmtid før sengetid kan give målbare gevinster over 30 dage.
Læs også: Har du psoriasis? Disse fødevarer kan dæmpe betændelsen og mindske udbrud
Er dit blodtryk eller kolesterol allerede forhøjet, hører selve behandlingen hjemme hos egen læge. Studiets pointe ændrer ikke på det, men det er en påmindelse om at digital adfærd nu behandles som en risikofaktor på linje med kost, motion og rygning.
Læs også: Hvad klimaforandringerne allerede gør ved dit helbred - og hvad du bør vide
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.