Åreforkalkning rammer tidligere end hidtil antaget, viser nyt studie

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskningsresultaterne overrasker og kan få betydning for, hvordan sygdommen opdages i fremtiden.

Åreforkalkning udvikler sig langsomt og kan være svær at opdage.

Mange mærker først symptomer, når sygdommen er blevet alvorlig, oplyser professor og overlæge Henning Bundgaard fra Rigshospitalet til TV 2.

Sygdommen betyder, at der dannes aflejringer i pulsårerne. Det kan gøre blodårerne smallere og i sidste ende føre til en blodprop i hjertet eller hjernen.

Ifølge tal fra Hjerteforeningen fra 2024 dør hver femte dansker af hjerte-kar-sygdomme. I langt de fleste tilfælde skyldes sygdommene åreforkalkning.

Læs også: Ser du pludselig lysglimt eller sorte pletter? Det kan kræve akut hjælp

Skal opdages tidligere

I dag vurderer læger blandt andet risikoen ud fra alder, køn, rygning, blodtryk og kolesteroltal.

Der er dog ifølge Bundgaard behov for at blive bedre til at opdage åreforkalkning tidligt.

Forskerne arbejder derfor med håndholdte ultralydsscannere, som kan bruges til at undersøge pulsåren i halsen.

Derudover skal et nyt studie undersøge 7.000 yngre personer med åreforkalkning.

Læs også: Piger med autisme venter i gennemsnit 3,4 år længere på en diagnose - her er årsagen

Overraskende fund blandt unge

Det nye React studie er støttet af Novo Nordisk Fonden og offentliggjort i New England Journal of Medicine.

Ifølge TV 2 deltog 16.808 raske voksne mellem 18 og 70 år. De blev blandt andet undersøgt med ultralyd og CT-scanninger.

Undersøgelserne viste som forventet, at åreforkalkning bliver mere almindeligt med alderen.

Det opsigtsvækkende fund var dog blandt de yngste.

Læs også: Én daglig sodavand kobles til 53 procent højere risiko for fedtlever - hvad du bør vide

Hos personer mellem 18 og 29 år havde cirka hver 13. allerede skjult åreforkalkning. Ifølge Bundgaard kom den høje forekomst blandt unge bag på forskerne.

Læs også: Senfølger efter corona deler biologisk rod med PTSD

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Ser du pludselig lysglimt eller sorte pletter? Det kan kræve akut hjælp

Pludselige lysglimt, mange nye flueøjne eller en skygge i synet kan være nethindeløsning.

MDMA godkendt som medicin mod svær PTSD – kun etandet land i verden siger ja

Det er nu tilladt for to psykiatere at ordinere farmaceutisk MDMA til de sværeste PTSD-tilfælde.

Du tabte dig, men din krop kan huske fedmen i op til ti år bagefter

Nyt studie viser at immunceller bærer et molekylært aftryk af fedme længe efter vægttabet.

Piger med autisme venter i gennemsnit 3,4 år længere på en diagnose – her er årsagen

Et nyt studie peger på massiv diagnosticering blandt piger og kvinder efter 2020.

Ser du pludselig lysglimt eller sorte pletter? Det kan kræve akut hjælp

Pludselige lysglimt, mange nye flueøjne eller en skygge i synet kan være nethindeløsning.

MDMA godkendt som medicin mod svær PTSD – kun etandet land i verden siger ja

Det er nu tilladt for to psykiatere at ordinere farmaceutisk MDMA til de sværeste PTSD-tilfælde.

Du tabte dig, men din krop kan huske fedmen i op til ti år bagefter

Nyt studie viser at immunceller bærer et molekylært aftryk af fedme længe efter vægttabet.