De færreste tænker over, hvilket antibiotikum lægen giver, når vi bliver syge.
Dog for en patient med en infektion, der ikke længere svarer på almindelig behandling, kan valget af det rigtige middel være forskellen på liv og død.
Medicinalproducenten Merck har trukket antibiotikummet Recarbrio af det amerikanske marked, syv år efter det blev godkendt.
Præparatet er en injektion, der bruges hos voksne og børn med meget alvorlige infektioner.
Læs også: Vigtigt tidsvindue: Særlig risiko for bivirkninger de første 90 dage med antipsykotisk medicin
Det er blandt andet lungebetændelse opstået på hospital eller under respiratorbehandling, komplicerede urinvejsinfektioner og komplicerede maveinfektioner.
Præparatet bliver typisk givet til patienter, der har få eller ingen andre behandlingsmuligheder.
De amerikanske sundhedsmyndigheder havde bevidst klassificeret Recarbrio som et reserveantibiotikum, så det blev holdt i baghånden mod de mest resistente bakterier.
Netop derfor er præparatet også blevet solgt i små mængder, og det kommercielle potentiale er begrænset.
Læs også: Stort studie: GLP-1-medicin som Ozempic beskytter sandsynligvis ikke mod fedmerelateret kræft
Merck har ikke offentligt forklaret, hvorfor produktionen stoppes. Selskabet, der tidligere var stærkt engageret i antibiotika, står nu tilbage med kun ældre præparater og har ingen nye antibakterielle programmer i sen udviklingsfase.
Hullet er svært at fylde
Recarbrio består af tre stoffer i én injektion, nemlig imipenem, cilastatin og et nyere stof kaldet relebactam.
Relebactam blev tilføjet netop for at ramme resistente bakterier, som ellers har kunnet undslippe ældre antibiotika i samme klasse.
Sagen står ikke alene. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er antibiotikaresistens en af de største trusler mod global sundhed.
Læs også: En kræftvaccine lavet specielt til din tumor kan blive den næste store behandling mod kræft
Resistente bakterier var forbundet med mere end 4,7 millioner dødsfald på verdensplan i 2021.
I 2023 var omkring én ud af seks laboratoriebekræftede bakterieinfektioner ifølge WHO resistente over for antibiotika.
Europa har allerede tusindvis af dødsfald hvert år
Problemet er ikke fjernt fra Danmark. Ifølge Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol dør mere end 35.000 mennesker hvert år i EU og EØS af antibiotikaresistente infektioner. Det svarer til næsten 100 dødsfald hver dag.
Danmark har historisk været blandt de lande, der bruger færrest antibiotika i sundhedsvæsen og landbrug.
Læs også: Jernmangel kan ligne vinterdepression: Disse 6 tegn bør du ikke ignorere
Alligevel understreger Statens Serum Institut, at forbruget af antibiotika gennem årene er steget og har været ukontrolleret.
Det gælder både i dyreproduktion og i behandling af mennesker, og det har ført til kraftig udvikling af resistente bakterier.
Herhjemme er både MRSA og carbapenemase-producerende organismer (CPO) anmeldepligtige. Det er, fordi de kan give alvorlig sygdom og sprede sig på hospitaler.
Hvad du selv kan gøre for at bremse resistensen
En enkelt patient løser ikke det globale hul i lægemiddelarsenalet.
Læs også: Spiseforstyrrelser hos unge er langt mere udbredt end vi troede: Disse tegn bør forældre kende
Dog fremhæver Statens Serum Institut, at forbruget er den afgørende drivkraft bag resistensen.
Tag derfor kun antibiotika, når din læge har vurderet, at det er nødvendigt.
Tag altid hele kuren som ordineret, og gem aldrig rester til næste gang, at du bliver syg. Har du symptomer på en infektion, der ikke bedres, eller feber, der stiger, så kontakt egen læge.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.