Bakterier fra en betændt mund kan muligvis nå helt op i hjernen og bidrage til udviklingen af Alzheimers og andre demenssygdomme. Det peger en systematisk gennemgang publiceret i maj 2025 i Dentistry Journal på. Forskerne bag gennemgik ni observationsstudier, der sammenlignede bakteriesammensætningen i munden hos raske og hos personer med kognitiv svækkelse.
Konklusionen er forsigtig: en forstyrret mundflora, det forskerne kalder oral dysbiose, ser ikke kun ud til at være en følge af demens. Den kan også bidrage til, at sygdommen opstår i første omgang.
Bestemte bakterier går igen hos demente
I gennemgangen fandt forfatterne, at bakterierne Tannerella forsythia, Fusobacterium nucleatum, Porphyromonas og Prevotella var kraftigt øget i mundhulen hos personer med kognitiv svækkelse. Et af de refererede studier påviste Tannerella forsythia og Fusobacterium nucleatum hos samtlige undersøgte Alzheimers-patienter.
Omvendt var bakterier som Streptococcus gordonii, Rothia og Neisseria, der normalt hører til i en sund mund, sjældnere hos de dementramte. Mønsteret svarer altså til det, tandlæger kalder parodontitis, altså en kronisk betændelse i tandkødet, der langsomt nedbryder knoglen omkring tænderne. Fire ud af ti danskere rammes af parodontitis i løbet af livet, fremgår det af DR’s dækning af feltet.
Læs også: Sådan vurderer du, om dit barn har brug for en sygedag
Sådan kan mundbakterier nå hjernen
Mekanismen begynder i tandkødet. Når vævet er kronisk betændt, står bakterier og betændelsesstoffer i direkte kontakt med små, læderede blodkar. Derfra kan de spredes videre i kroppen. Forfatterne bag den systematiske gennemgang skriver, at bakterier og betændelsesmediatorer fra parodontale infektioner kan sprede sig med blodet og aflejre sig i eller inficere fjerntliggende organer som hjertet, lungerne, bugspytkirtlen og hjernen.
I hjernens tilfælde skal bakterierne krydse blod-hjerne-barrieren, kroppens filter mellem blodet og hjernevævet. Ifølge gennemgangen ser det ud til at kunne ske, særligt hos genetisk sårbare personer med den såkaldte APOE4-variant, som i forvejen er kendt for at øge risikoen for Alzheimers.
Fund fra 2019 gav sporet retning
Interessen for mundbakteriers rolle tog for alvor fart, da en gruppe internationale forskere i 2019 påviste tandkødsbakterien Porphyromonas gingivalis i hjernevæv fra afdøde Alzheimers-patienter. Bakterien producerer et enzym, gingipain, der nedbryder tandkødet, men som i forsøg med mus også skadede nerveceller i hjernen. En dansk oversigtsartikel i Tandlægebladet fra juli 2024 konkluderer i samme spor, at eksponering for parodontitis kan føre til ophobning af beta-amyloid og nedbrydning af nerveceller i hjernen, altså de samme forandringer, der ses ved Alzheimers.
Det er vigtigt at understrege, at evidensen fortsat er observationel. Studierne kan påvise en sammenhæng, men ikke bevise, at bakterierne alene forårsager demens. Alzheimers har mange årsager, og alder, gener og livsstil spiller stadig en betydelig rolle.
Læs også: Alkohol dræber ikke kun leveren: kræftdødsfald koblet til alkohol er fordoblet siden 1990
Hvad du selv kan gøre
Selvom forskningen ikke er færdig, peger den i én tydelig, praktisk retning: pas på tandkødet. Grundig daglig tandbørstning, brug af tandtråd eller mellemrumsbørster og regelmæssige besøg hos tandlægen er stadig det bedste værn mod parodontitis. Har du blødende tandkød, dårlig ånde, løse tænder eller andre tegn på tandkødsbetændelse, bør du tale med din tandlæge eller læge, både af hensyn til dine tænder og muligvis også for hjernens skyld.
For dem der vil dykke længere ned i hjernens biologi, findes der ny forskning om, hvordan en særlig hjernecelle vokser sig stærkere jo længere Alzheimers skrider frem, og hvordan lavt D-vitamin i midten af livet kan hænge sammen med øget Alzheimers-risiko.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.