Voksne med højere niveauer af D-vitamin i midten af livet havde i gennemsnit lavere mængder af tau-protein i hjernen omkring 16 år senere. Det viser et nyt studie publiceret 1. april 2026 i det fagfællebedømte tidsskrift Neurology Open Access. Tau-protein er en af de centrale biologiske markører for Alzheimers sygdom.
Sammenhængen er observationel og beviser altså ikke at D-vitamin i sig selv beskytter hjernen. Men forskerne bag studiet peger på at niveauet i 40’erne og 50’erne kan have betydning på lang sigt.
Hvad tau-protein har med Alzheimers at gøre
I raske nerveceller stabiliserer tau-proteinet cellens indre transportstrukturer. Ved Alzheimers sygdom ændrer tau sig, løsner sig og danner fibriltotter inde i cellerne, som Nationalt Videnscenter for Demens forklarer. Processen får neuronernes indre transportsystem til at bryde sammen og ødelægger cellens evne til at kommunikere med andre nerveceller.
Tau er sammen med beta-amyloid den mest undersøgte protein-markør ved Alzheimers, og nyere forskning peger på at tau kan spille en større rolle end tidligere antaget.
Læs også: Nyt fund overrasker: Hjertet kan reparere noget af skaden
Studiet fulgte 793 voksne i 16 år
Forskerne fulgte 793 voksne uden demens. Ved studiestart var deltagerne i gennemsnit 39 år, og deres blodprøver blev målt for D-vitamin. Cirka 16 år senere fik de foretaget hjerneskanninger der kunne påvise tau og beta-amyloid.
34 procent af deltagerne havde lave D-vitamin-niveauer på under 30 ng/mL ved studiestart, og kun 5 procent tog D-vitamintilskud. Resultaterne blev justeret for alder, køn og symptomer på depression.
Ifølge en omtale i Brain & Life fandt forskerne ingen sammenhæng mellem D-vitamin og beta-amyloid, den anden protein-markør ved Alzheimers. Effekten gjaldt altså specifikt tau.
Førsteforfatter Martin David Mulligan fra University of Galway udtaler i pressemeddelelsen fra American Academy of Neurology at højere D-vitamin-niveauer i midten af livet kan give beskyttelse mod udvikling af tau-aflejringer i hjernen, og at lave niveauer potentielt er en risikofaktor der kan modificeres og behandles.
Læs også: Hormonbehandling mod overgangsalderen kan give 27 procent lavere risiko for hjertesygdom
Vigtige forbehold
Studiet har flere begrænsninger. D-vitamin blev kun målt én gang ved studiestart, hvilket ikke fanger hvordan niveauet har svinget hen over årene. Og selvom sammenhængen er statistisk signifikant, kan et observationsstudie ikke afgøre om det er D-vitamin selv der beskytter, eller om lave niveauer blot følges ad med andre faktorer som gør en forskel.
Der findes endnu ingen randomiserede kontrollerede forsøg der viser at D-vitamintilskud i midten af livet nedsætter risikoen for demens senere.
Sådan lyder Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Sundhedsstyrelsen anbefaler et dagligt tilskud på 5-10 mikrogram D-vitamin fra oktober til april til børn over 4 år og voksne uden særlige risikofaktorer, fordi solen i den periode står for lavt til at huden kan danne nok.
Visse grupper anbefales tilskud hele året. Det gælder gravide og ammende, personer med mørk hud, personer med tildækkende påklædning om sommeren og personer der sjældent kommer udenfor. For personer over 70 år samt beboere på plejehjem anbefales 20 mikrogram D-vitamin dagligt kombineret med kalk. Vores overblik over Sundhedsstyrelsens svar om D-vitamintilskud om sommeren uddyber hvem der bør fortsætte tilskud året rundt.
Læs også: Din menstruationscyklus kan røbe din risiko for alvorlige sygdomme
Er du i tvivl om hvorvidt du selv er i risiko for lavt D-vitamin, kan du tale med din egen læge, som kan tage en blodprøve og vurdere om et tilskud er relevant for dig.
Læs også: Disse ting kan afgøre din risiko for at udvikle demens
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.