Ubehandlet høretab er en af de største påvirkelige risikofaktorer for demens senere i livet. Det slog Lancet-kommissionen i 2024 fast, da den kortlagde 14 modificerbare faktorer bag verdens demenstilfælde. Nu tyder nyere forskning på at selve behandlingen kan gøre en målbar forskel.
Det amerikanske ACHIEVE-forsøg fulgte 977 voksne på 70 til 84 år med ubehandlet høretab i tre år. Halvdelen fik høreapparat og løbende høre-rådgivning, den anden halvdel fik almindelig sundhedsinformation.
Hos de deltagere der havde højest risiko for kognitiv tilbagegang, bremsede høreapparaterne tabet af tanke- og hukommelsesfunktion med 48 procent, viser resultaterne fra det randomiserede forsøg der er publiceret i The Lancet i juli 2023.
Frank Lin, professor ved Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health og medansvarlig for studiet, kalder fundet stærkt. “Disse resultater giver overbevisende evidens for at behandling af høretab er et stærkt værktøj til at beskytte den kognitive funktion senere i livet og muligvis, på længere sigt, udskyde en demensdiagnose,” udtaler han i pressematerialet fra Johns Hopkins Cochlear Center.
Læs også: Kender du dit talje-hofte-tal? Det afslører mere om dit hjerte end din BMI
Effekten viste sig især hos de mest udsatte
Effekten på 48 procent gjaldt en gruppe på 238 deltagere som var rekrutteret fra et igangværende hjertestudie og fra start havde flere risikofaktorer for kognitiv tilbagegang. I den samlede studiepopulation kunne forskerne ikke måle nogen signifikant effekt af høreapparatet efter tre år.
Forklaringen er ifølge forskerne at de raskere deltagere havde så langsom kognitiv tilbagegang at en gevinst er svær at fange på tre år. Studiet følger derfor deltagerne videre.
Med andre ord er høreapparat ikke dokumenteret som demensforebyggelse for alle 70-årige med lidt nedsat hørelse. Men for dem der i forvejen har flere risikofaktorer, kan behandlingen have en mærkbar beskyttende effekt.
Mild hørenedsættelse fordobler demensrisikoen
Sammenhængen mellem hørelse og hjerne er stærk. Ifølge ACHIEVE-projektet er risikoen for demens fordoblet ved mild hørenedsættelse, tredoblet ved moderat og femdoblet ved svær hørenedsættelse.
Læs også: Epilepsimedicin taget af far kobles ikke til autisme, ADHD eller fødselsdefekter hos barnet
En nyere oversigtsartikel om hørelse og demens beskriver flere mulige mekanismer bag koblingen. Der er tale om øget kognitiv belastning ved at afkode utydelig lyd, forandringer i hjernen som følge af sansetab, social isolation og fælles risikofaktorer som karsygdom.
Forfatterne understreger dog at høreapparater ikke bør markedsføres som demensforebyggelse alene, men at behandling af høretab under alle omstændigheder gavner livskvaliteten.
800.000 danskere lever med høretab
I Danmark har mindst 800.000 mennesker en eller anden grad af hørenedsættelse, og 80 procent af tilfældene ses hos ældre. Alligevel er det kun 20 til 40 procent af dem der oplever hørebesvær, som ender med at bruge høreapparat, ifølge Lægehåndbogen på sundhed.dk.
Typiske tidlige tegn er at man har sværere ved at følge med i samtaler med flere personer mens man klarer sig fint på tomandshånd. Ofte følger tinnitus med.
Læs også: Ny fedmemedicin viser 28 procent vægttab i forsøg - det overstiger alle godkendte
Er du i tvivl, kan en høretest hos egen læge eller en høreklinik afklare om der er grund til at gå videre til en øre-, næse-, halslæge. Behandling med høreapparat overvejes typisk når den gennemsnitlige høretærskel ved 1, 2 og 4 kHz ligger på 30 decibel eller dårligere.
Oplever du eller dine pårørende at hørelsen svigter, er der ingen grund til at vente. En høretest er hverken dyr eller besværlig, og skulle det vise sig at et høreapparat er relevant, kan det være et af de mest ligetil greb du kan tage for din hjerne.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.