Hundredtusinder af danskere tager syrehæmmere hver dag mod halsbrand og sur mave.
To store studier fra Danmark og USA finder nu en statistisk sammenhæng mellem langtidsbrug af den mest almindelige type, protonpumpehæmmere (PPI), og en let forhøjet risiko for demens.
Studierne er observationsstudier og kan derfor vise en sammenhæng, men ikke bevise at PPI-brug er årsag til demens.
Der er også vigtige forbehold som en direkte sammenligning i det ene studie tydeligt viser.
Læs også: 8 tegn på lavt testosteron hos mænd, som let forveksles med normal aldring
Næsten 2 millioner personer
Det største tal kommer fra et dansk nationalt registerstudie, offentliggjort i tidsskriftet Alzheimer’s & Dementia i februar 2024.
Forskere fra Danish Dementia Research Centre fulgte 1.983.785 danskere mellem 60 og 75 år fra 2000 til 2018.
Undervejs blev der registreret 99.384 nye tilfælde af demens.
Blandt deltagere der fik demens diagnosticeret i alderen 60-69 år, havde tidligere PPI-brugere en 36 procent højere rate af nye demenstilfælde end, dem, der aldrig brugte det.
Læs også: Lader du din laptop hvile på huden? Det kan efterlade permanente mærker
Hos de 70-79-årige var forhøjelsen 12 procent, hos 80-89-årige 6 procent. Hos de 90+-årige var der ingen tydelig forskel.
Forskerne bemærker også, at den let forhøjede rate hos brugere under 90 år holdt sig uanset om behandlingen var startet umiddelbart før diagnosen eller mere end 15 år tidligere.
Risikoen steg desuden med behandlingens varighed.
Forhøjelsen forsvandt
Et amerikansk kohortestudie i tidsskriftet Neurology fra oktober 2023 fulgte 5.712 ældre deltagere med en gennemsnitsalder på 75 år.
Læs også: Næsten en halv million undersøgt: Mange når ikke målet for LDL-kolesterol
Deltagere der havde brugt PPI i mere end 4,4 år før studiets udgangspunkt, havde 33 procent højere risiko for demens end ikke-brugere.
Ved kortere brug fandtes ingen tydelig sammenhæng.
Da forskerne derimod sammenlignede PPI-brugere direkte med brugere af den ældre syrehæmmer-type, H2-blokkere, forsvandt forskellen helt.
Det er en påmindelse om, at forbeholdene er reelle. Et enkelt observationsstudie kan aldrig stå alene.
Læs også: Nyt dansk studie vækker bekymring om paracetamol under graviditet
Hvor mange danskere er det egentlig?
Et dansk opgørelses-studie fra 2025 fandt at 1,7 millioner voksne danskere indløste mindst én recept på en protonpumpehæmmer i perioden 2015-2023.
Andelen af voksne på PPI voksede fra 7,0 procent i 2015 til 8,2 procent i 2023.
Tre år efter behandlingsstart brugte 17 procent af de nye brugere fortsat medicinen.
Aktivstofferne omeprazol, pantoprazol og lansoprazol fås både på recept og som håndkøb i Danmark.
Læs også: Din families økonomi kan påvirke din risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse
Hvad siger fagfolk om langtidsbrug?
Sundhedsstyrelsen har i flere år anbefalet at kun få patienter reelt har behov for varig PPI-behandling.
Det gælder først og fremmest personer med svær refluks-sygdom, hvor mavesyren beskadiger spiserøret, eller patienter der samtidig tager smertestillende NSAID eller acetylsalicylsyre som kan give mavesår.
Ved kontinuerlig behandling i mere end 4-8 uger kan et brat stop give såkaldt rebound-syredannelse, altså at maven kortvarigt producerer ekstra syre efter langvarig hæmning.
Effekten kan vare op til fire uger, og fagfolk anbefaler derfor en gradvis nedtrapning i samråd med lægen.
Har du taget syrehæmmere dagligt i lang tid uden en klar indikation, tal da med egen læge om hvorvidt behandlingen fortsat er nødvendig, og aftal i så fald en nedtrapningsplan.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.