Du kender måske nogen, der har haft en blodprop i hjernen.
Måske har du selv tænkt over, hvorfor nogle kommer sig godt, mens andre står tilbage med varige mén.
Svaret har forskere længe søgt inde i selve hjernen.
Men et nyt studie peger et helt andet sted hen.
Læs også: Sådan gør du dit hjem rent efter sygdom
Forskere fra Ludwig-Maximilians-Universität München viser i tidsskriftet Cell, at bestemte tarmbakterier kan forstærke hjerneskaden efter et slagtilfælde.
De samme bakterier er samtidig mere udbredte hos mennesker med overvægt og type 2-diabetes.
Et stof fra din mad ændrer immunforsvaret
Bakterierne har et gen kaldet tnaA. Det omdanner proteinbyggestenen tryptofan, som vi får gennem maden, til et stof kaldet indol.
Indol er ikke et stof, som du mærker. Men stoffet sætter sig på en særlig knap i tarmens immunceller og ændrer, hvordan immunforsvaret reagerer, når hjernen er ramt.
Læs også: Ny pille sænker kolesterol med 57 procent og kan erstatte sprøjter
Mus klarede sig bedre uden den samme knap
I forsøg med mus med alvorligt slagtilfælde fandt forskerne, at dyr med flere indol-producerende bakterier fik større hjerneskade.
Da forskerne slukkede for den samme knap i tarmens immunceller, blev musene bedre beskyttet mod hjerneskaden.
Immuncellerne vandrede i stedet op til hjernens hinder og dæmpede skaden.
Medforfatter Rosa Delgado Jiménez forklarer til News Medical, at cellerne skiftede adfærd fuldstændigt, da forskerne slukkede for den knap.
Læs også: Dine ben kan varsle hjertesygdom op til ti år før diagnosen
De blev bedre til at bevæge sig fra tarmen op mod hjernens hinder.
Patienter med mest aktivitet klarede sig dårligst
Forskerne undersøgte også mennesker, der havde haft en blodprop i hjernen. Mønsteret gik igen.
Patienter med mere tnaA-aktivitet i tarmbakterierne klarede sig dårligere i tiden efter.
De samme bakterier var mere udbredte hos mennesker med overvægt og type 2-diabetes. Begge dele er kendte risikofaktorer for at få et slagtilfælde.
Resultaterne skal bekræftes hos mennesker
Hovedparten af forsøgene er lavet i mus, og mønsteret skal bekræftes i større studier, før man ved, om tarmens bakteriesammensætning kan bruges som en del af forebyggelsen.
Næste skridt bliver at undersøge, om man kan ændre bakteriefloraen forebyggende hos mennesker med høj risiko for slagtilfælde.
Studiet føjer sig til en række fund, der kobler tarmens bakterier til hjernen.
Tidligere er bestemte bakterier i tarmen koblet til hurtigere hukommelsestab og Alzheimers.
Læs også: Nye meldinger om mulig pest i Rusland får WHO til at reagere
Har man overvægt eller type 2-diabetes og er bekymret for sit risikobillede, kan man drøfte forebyggelse af slagtilfælde med sin egen læge.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.