Du kender måske fornemmelsen af, at trapperne pludselig føles stejlere, eller at indkøbsposerne vejer mere end før.
For mange bliver det tilskrevet alderen og ikke andet. Der kan dog være mere på spil.
Et nyt studie ser nærmere på netop det mønster. Forskningen er offentliggjort i JAMA Cardiology den 23. september 2026 og finder, at ældre, der senere får en hjertesygdom, mister styrke og udholdenhed i hverdagen op til ti år før, sygdommen opdages klinisk.
Hverdagens små opgaver bliver tungere
Forskere fra Monash University i Melbourne fulgte 12.015 australiere på 65 år og derover.
Deltagerne stammer fra det store ASPREE-forsøg, der har samlet data gennem 14 år.
2.403 af dem fik senere en hjerte-kar-sygdom, mens 9.612 forblev raske og fungerede som sammenligningsgruppe.
Hvert år blev deres skrøbelighed, generelle fysiske kapacitet og fysiske livskvalitet målt.
Forskerne så især på, hvor godt deltagerne kunne klare helt almindelige gøremål som at gå, klatre trapper og bære indkøbsposer. Mønsteret var tydeligt.
Læs også: Nye meldinger om mulig pest i Rusland får WHO til at reagere
Dem, der senere fik en hjertesygdom, scorede konsekvent dårligere end sammenligningsgruppen op til ti år før begivenheden. I de sidste fem år før diagnosen tog tilbagegangen klart fart.
Størst forskel ved hjertesvigt og koronar hjertedød
For hjertesvigt og død af koronar hjertesygdom var forskellene i fysisk funktion målbare mindst et årti i forvejen.
For blodprop i hjertet og slagtilfælde dukkede forskellene senere op.
“Nogen tilbagegang i fysisk funktion er forventet, når vi bliver ældre. Men vi fandt, at mønsteret var anderledes blandt dem, der senere fik en hjerte-kar-sygdom”, siger hovedforfatter Aung Zaw Zaw Phyo i pressemeddelelsen fra Monash University.
Læs også: Denne type brystvæv er forbundet med højere risiko for brystkræft
Han understreger, at det ikke er en enkelt dårlig dag, der betyder noget.
Det er den gradvise og accelererende tilbagegang over tid, der kan være værd at tage alvorligt.
Hvad det kan betyde for danskere over 60
Omkring 675.000 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom, og det er den næst hyppigste dødsårsag her i landet. Det viser tallene fra Hjerteforeningen.
Forskerne bag studiet peger på, at et simpelt spørgeskema om netop den slags hverdagsopgaver kan udfyldes på få minutter hos egen læge. Det kan supplere de nuværende risikovurderinger.
Læs også: Ældre fik høreapparat: To år senere viste hjernen markant forskel
Hvis man selv eller en pårørende oplever, at tilbagegangen i hverdagsfunktion er tydeligt større end forventet for alderen, foreslår forskerne, at det tages op med egen læge.
Læs også: Nye salmonella-tilfælde blandt danske skolebørn: Myndighederne jagter én fælles leverandør
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.