Du kender sikkert rådet. Får du type 2-diabetes, lyder beskeden fra lægen næsten altid, at du skal i gang med at motionere. Men hvad er det egentlig, der sker inde i musklerne, når du går en lang tur eller tager en runde på kondicyklen?
Et nyt studie peger på et protein kaldet Miro1, der ophober sig i musklerne hos personer med type 2-diabetes og bidrager direkte til insulinresistens, altså at cellerne reagerer dårligere på insulin.
Resultaterne er offentliggjort i oktober 2026 i tidsskriftet Nature Communications.
Proteinet hober sig op hos diabetikere
Forskerholdet bag studiet kommer fra OU Health Harold Hamm Diabetes Center ved University of Oklahoma og Pennington Biomedical Research Center i Louisiana.
Læs også: Immunforsvaret husker angrebet: Derfor vender gigten stærkere tilbage efter kræft-immunterapi
De undersøgte Miro1 på tre niveauer. I celler, i forsøg med mus og hos mennesker med type 2-diabetes.
Miro1 sidder på ydersiden af mitokondrierne, musklernes små energikraftværker. Hos personer med type 2-diabetes fandt forskerne forhøjede niveauer af proteinet i skeletmuskulaturen.
Da de fjernede Miro1 i forsøg med mus, genoprettede musklerne deres respons på insulin, og energiproduktionen i cellerne blev bedre.
»Insulinresistens i musklerne ligger i hjertet af type 2-diabetes, og de molekylære årsager har været frustrerende uklare,« siger John P. Kirwan. Han er seniorforfatter på studiet og direktør for OU Health Harold Hamm Diabetes Center.
Læs også: Utæt hjerteklap hos ældre: Ny behandling mere end fordoblede overlevelseschancen
Konditionstræning sænkede niveauerne hos deltagerne
Den menneskelige del af studiet var et randomiseret forsøg med deltagere, der havde fedme og type 2-diabetes.
Den ene gruppe fik standardbehandling, mens den anden gennemførte et aerobt træningsforløb, altså konditionstræning som rask gang eller cykling.
Hos dem, der trænede, faldt mængden af Miro1 i muskelcellerne. Samtidig forbedrede deres insulinfølsomhed sig, og musklernes evne til at producere energi steg.
Fordi deltagerne blev tilfældigt fordelt mellem de to grupper, viser forsøget en reel årsagssammenhæng mellem træningen og de målte ændringer, ikke blot en tilfældig samvariation.
Læs også: For hvert ekstra glas alkohol om dagen stiger risikoen for bugspytkirtelkræft med 4 procent
Resultatet giver en konkret molekylær forklaring på noget, læger længe har set i praksis. Motion virker som medicin for mennesker med type 2-diabetes.
Fundet kan bane vej for ny medicin
Opdagelsen åbner for, at forskere i fremtiden kan udvikle lægemidler, der sænker Miro1 og dermed efterligner noget af det, motion gør i musklerne.
Det kan være særligt relevant for personer, der har svært ved at bevæge sig på grund af alder, overvægt eller andre sygdomme. Forskerne understreger dog, at der er lang vej fra et fund i musecellerne til en færdig behandling.
I Danmark lever omkring 348.500 mennesker med type 2-diabetes ifølge en opgørelse fra Diabetesforeningen fra 2026. Omkring 100.000 danskere skønnes at have sygdommen uden at vide det.
Oplever du symptomer som vedvarende tørst, hyppig vandladning eller uforklarlig træthed, bør du kontakte din egen læge for en blodsukkermåling. Motion er fortsat en bærende del af behandlingen for alle med type 2-diabetes.
Læs også: Endometriose kobles til mere end dobbelt så høj risiko for migræne
Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.