Cirka 30 procent af verdens voksne lever med ikke-alkoholisk fedtleversygdom, viser en meta-analyse offentliggjort i august 2024 med data fra 78 millioner deltagere i 38 lande. Tallet gør fedtlever til den mest udbredte kroniske leversygdom i den vestlige verden.
I Danmark skønner Lægehåndbogen på Sundhed.dk at omkring en million danskere har sygdommen, og at 60.000 har den mere alvorlige form MASH. Det mest bemærkelsesværdige er at næsten ingen mærker noget.
Fedtlever giver typisk ingen symptomer og opdages ofte ved et tilfælde når blodprøver viser forhøjet leverenzym (ALAT). Det er en del af forklaringen på at sygdommen har fået tilnavnet “den tavse epidemi”.
Fra harmløs til farlig
Fedtlever betyder at leveren indeholder mere fedt end den bør. For de fleste bliver det aldrig andet end et fund på en blodprøve. For et mindretal skifter tilstanden karakter og udvikler sig til metabolisk steatohepatitis (MASH) hvor leveren bliver betændt og efterhånden får ar.
Læs også: Forskere: Tre ændringer i midtlivet kan udskyde demens med op til 13 år
Arvævet, fibrose, kan i sidste ende blive til skrumpelever (cirrose) og øger risikoen for leverkræft. Ifølge Sundhed.dk skrider MASH med fibrose typisk frem med omkring ét fibrosestadium per årti. Det giver tid til at gribe ind, men netop fordi symptomerne mangler, sker det ofte ikke.
Sygdommen følger tæt i hælene på det metaboliske syndrom. Blandt danskere med type 2-diabetes er forekomsten 50-70 procent, og hos personer med svær overvægt er den over 80 procent, oplyser Lægehåndbogen.
Vægttabet er den stærkeste kur
Der findes endnu ingen godkendt medicin der specifikt behandler fedtlever i Danmark. Til gengæld peger både danske og europæiske retningslinjer på at livsstilsændringer virker – og at effekten står i direkte forhold til vægttabet.
De europæiske behandlingsretningslinjer fra 2024, udarbejdet af leverforeningen EASL sammen med diabetes- og fedmeselskaberne EASD og EASO, anbefaler et vedvarende vægttab på mindst 5 procent for at reducere fedtet i leveren. Et vægttab på 7-10 procent kan mindske leverbetændelsen, mens over 10 procent er det der skal til for at bedre fibrose.
Læs også: Sommervarmen kan belaste dit hjerte mere end du tror - her er hvad du bør gøre
Sundhed.dks patienthåndbog anbefaler danske patienter at sigte efter et vægttab på 5-10 procent over 6-12 måneder. Roligt og vedvarende. Crashkure hjælper ikke leveren.
Middelhavskost og motion i 150 minutter
Hvilken kost virker så? De europæiske retningslinjer fremhæver et kostmønster tæt på middelhavskosten, med mindre ultraforarbejdet mad og ingen sukkersødede drikke. Den danske Lægehåndbog anbefaler enten fedtfattig diabeteskost eller middelhavskost med rig andel af mono- og polyumættet fedt og reduceret indhold af simple kulhydrater, rødt kød, mættet fedt og transfedt.
Motion har selvstændig effekt, også uden vægttab. EASL-retningslinjerne fra 2024 anbefaler mere end 150 minutters moderat fysisk aktivitet om ugen eller 75 minutter af høj intensitet. Lægehåndbogen lægger sig op ad samme spor med 150-300 minutter moderat eller 75-150 minutter kraftig aktivitet ugentligt, altså rask gang, cykling eller løb.
Et oversigtsstudie i tidsskriftet Nutrients fra november 2020 gennemgik livsstilsinterventioner ved fedtlever og konkluderede at motion nedsætter leverfedtet uafhængigt af typen. Men kombinationen af kostomlægning og træning giver den største effekt.
Læs også: Der er ingen sund mængde alkohol - hvad WHO's klare udmelding betyder for dig
Hvornår skal du søge læge?
Fordi symptomerne mangler eller er uspecifikke, kan man ikke selv mærke om leveren er ved at få det svært. Har du overvægt, type 2-diabetes, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol, hører du til de risikogrupper der ifølge Sundhed.dk bør have opmærksomhed på leverens tilstand ved almindelige helbredstjek.
Er du i tvivl, så tag en snak med din egen læge. En simpel blodprøve for leverenzymer er ofte første trin.
Læs også: Studie peger på ny rolle for Viagra i kampen mod kræft