Du kender måske fornemmelsen af, at pengene i den sidste uge af måneden ikke helt rækker til indkøb. For mange ældre er det en tilbagevendende virkelighed. Nu peger ny forskning på, at det kan sætte spor langt dybere end i maven.
Et nyt studie fra forskere ved Harvard T.H. Chan School of Public Health har fulgt 2.051 deltagere. Det viser, at ældre med madmangel har 2,5 gange højere risiko for sandsynlig demens end jævnaldrende med stabil adgang til mad.
Studiet er offentliggjort i The American Journal of Clinical Nutrition, og risikoen er næsten tredoblet hos de deltagere, der oplevede madmangel både i midtlivet og senere i livet. Madmangel kun i midtlivet var derimod ikke tydeligt koblet til demens.
Over to årtiers data fra amerikanske husstande
Forskerne har trukket på Panel Study of Income Dynamics, et stort amerikansk husstandspanel, med data indsamlet fra 1999 til 2021. De 2.051 deltagere blev fulgt gennem midtlivet (44 til 62 år) og alderdommen (60 til 79 år).
Læs også: Kvinder er blevet advaret mod denne behandling i over 20 år, nu kommer en opsigtsvækkende kovending
Madtryghed blev målt med et spørgeskema fra det amerikanske landbrugsministerium, der kortlægger, hvor ofte en husstand må skære ned på måltider eller springe dem over af økonomiske grunde.
Sandsynlig demens blev vurderet i 2019 og 2021 med et kort kognitivt screeningsskema, der ser på hukommelse, dømmekraft, orientering og evnen til at klare dagligdagens opgaver.
Fra 11 til 40 procent sandsynlighed for demens
Forskerne beregnede også en konkret sandsynlighed for de forskellige grupper. Blandt dem, der var madtrygge i både midtliv og alderdom, lå sandsynligheden omkring 11 procent. Blandt dem, der oplevede madmangel i begge perioder, lå den omkring 40 procent.
Førsteforfatter Cindy Leung er lektor i folkesundhedsernæring ved Harvard T.H. Chan. Hun og hendes kolleger beskriver i studiet madmangel som en vigtig social sundhedsfaktor, der kan påvirke både tænkeevne og demens.
Læs også: Du kan miste en femtedel af din knoglemasse i overgangsalderen: Ny forskning viser hvad der hjælper
Studiet beviser ikke en direkte årsagssammenhæng
Studiet er et observationsstudie og kan ikke afgøre, om madmangel i sig selv øger demensrisikoen. Andre forhold bag madmangel, for eksempel fattigdom, kronisk stress eller dårligere adgang til sundhedsvæsenet, kan også spille ind.
Medforfatter Noura Insolera fra University of Michigan peger i omtalen af studiet på, at madmangel både tærer fysisk og psykisk. Kombinationen kan skabe problemer, der er større end summen af delene.
Forskerne opfordrer til, at fremtidig forskning undersøger, hvordan indkomst- og ernæringspolitik kan dæmpe madmangel blandt ældre og dermed potentielt mindske risikoen for demens senere i livet.
Læs også: Livmoderfibromer rammer flere og flere kvinder: Nu er der behandlinger der undgår operation
Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.