Livmoderfibromer rammer flere og flere kvinder: Nu er der behandlinger der undgår operation

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange kvinder bærer på godartede knuder i livmoderen uden at vide det, og nu peger både danske og internationale tal i samme retning.

Du har måske hørt om kraftige menstruationer, trykken i underlivet eller smerter, som lægen ikke umiddelbart kunne forklare. For rigtig mange kvinder viser årsagen sig at være godartede knuder i livmoderen. Og det er langt mere udbredt, end de fleste tror.

Livmoderfibromer, i Danmark også kaldet muskelknuder, rammer stadig flere kvinder på verdensplan. Det viser en global analyse offentliggjort i Frontiers in Nutrition i januar 2026, som har kortlagt sygdomsbyrden fra 1990 til 2021 og fremskrevet den til 2036.

Forskerne fra Bengbu Medical University opgjorde cirka 10,1 millioner nye tilfælde i 2021 blandt kvinder i den fødedygtige alder på verdensplan. Antallet af nye tilfælde pr. 100.000 lå omkring 251, og raten ventes at stige yderligere frem mod 2036.

Fire ud af ti kvinder i 40’erne kan have dem

Herhjemme beskriver Patienthåndbogen på sundhed.dk, at cirka 40 procent af kvinder mellem 40 og 50 år har muskelknuder i livmoderen. Mange opdager det aldrig, fordi små knuder sjældent giver symptomer.

Læs også: Disse 7 sygdomme hos kvinder er historisk underforskede: Nu er der sat millioner af til at ændre det

Fibromer er godartede knuder, der vokser frem fra livmoderens muskelvæv. De er ikke kræft, og de udvikler sig kun yderst sjældent til kræft.

Når knuderne giver gener, er det typisk kraftige eller langvarige menstruationsblødninger, tryk i underlivet, besvær med vandladning eller afføring og smerter under samleje. Symptomerne forveksles ofte med almindelige menstruationsgener, og det kan trække en diagnose.

Hyppigheden stiger med alderen og rammer skævt

Det amerikanske CDC offentliggjorde i juli 2026, at 7,8 procent af kvinder mellem 20 og 49 år havde fået stillet diagnosen i 2022-2023. I aldersgruppen 40-49 år var det 15,8 procent, mens kun 1,4 procent af de 20-29-årige havde den.

Opgørelsen viser også store forskelle mellem grupper. Hos sorte amerikanske kvinder lå andelen på 12,5 procent, mod 7,1 procent hos hvide. Lignende forskelle er beskrevet i tidligere international forskning.

Læs også: Øresus og konstant øreringning: 6 årsager og hvad der faktisk kan hjælpe

Nye behandlinger skåner livmoderen

Tidligere var fjernelse af hele livmoderen, kaldet hysterektomi, den oplagte løsning for mange kvinder. I dag findes der flere alternativer, der bevarer livmoderen og dermed også muligheden for at få børn.

Gynækologen Megan Wasson fra Mayo Clinic beskriver i et interview på Medical Xpress flere af dem. Ved embolisering lukkes blodtilførslen til knuderne, så de skrumper, og patienten kan som regel tage hjem samme dag.

Radiofrekvens-behandling bruger varmeenergi til at få knuderne til at dø. Og med robot- eller kikkertkirurgi kan den enkelte knude fjernes, mens livmoderen bliver siddende.

Ifølge Patienthåndbogen kan 75-80 procent af de kvinder, der får foretaget embolisering, undgå at få livmoderen fjernet helt.

Læs også: Snus er ikke uden risiko: Svensk storstudie fandt tydelig kobling til slagtilfælde

Hertil kommer medicinsk behandling, blandt andet hormonspiral og tranexamsyre mod kraftige blødninger samt nyere hormonpræparater, der kan få knuderne til at skrumpe.

Hvornår du bør kontakte lægen

Fibromer vokser typisk i perioder og skrumper igen efter overgangsalderen. I mellemtiden kan medicinsk behandling eller mindre indgreb dæmpe symptomerne.

Oplever du vedvarende kraftige menstruationsblødninger, tryksmerter i underlivet eller symptomer, der tydeligt forstyrrer din hverdag, bør du drøfte dem med din egen læge.

Læs også: Et nyt Alzheimer-forsøg udfordrer den måde, forskere har bekæmpet sygdommen i årtier

Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Disse 7 sygdomme hos kvinder er historisk underforskede: Nu er der sat millioner af til at ændre det

USA tager et stort skridt for at rette op på årtiers skæve forskning, der har efterladt kvinder bagud på diagnose og behandling.

Øresus og konstant øreringning: 6 årsager og hvad der faktisk kan hjælpe

Mange tror, der ikke er noget at gøre ved susen i ørerne, men en stor forskningsgennemgang peger på én behandling, der virker uden bivirkninger.

Ældre, der tager en daglig lur, har 48 procent højere risiko for demens

En kort lur i sofaen er for mange af os en god vane. Men ny forskning fra USA tyder på, at hyppige dagslure hos ældre kan være et signal, man bør kigge nærmere på.

Snus er ikke uden risiko: Svensk storstudie fandt tydelig kobling til slagtilfælde

Forskerne kiggede på hjertet, karrene og hjernen hos tusindvis af svenskere, og ét sted satte nikotinen sine tydeligste spor.

Disse 7 sygdomme hos kvinder er historisk underforskede: Nu er der sat millioner af til at ændre det

USA tager et stort skridt for at rette op på årtiers skæve forskning, der har efterladt kvinder bagud på diagnose og behandling.

Øresus og konstant øreringning: 6 årsager og hvad der faktisk kan hjælpe

Mange tror, der ikke er noget at gøre ved susen i ørerne, men en stor forskningsgennemgang peger på én behandling, der virker uden bivirkninger.

Ældre, der tager en daglig lur, har 48 procent højere risiko for demens

En kort lur i sofaen er for mange af os en god vane. Men ny forskning fra USA tyder på, at hyppige dagslure hos ældre kan være et signal, man bør kigge nærmere på.