De fleste af os har prøvet det. En kort susen eller ringen i ørerne efter en koncert, en lang biltur eller en søvnløs nat. For mange danskere forsvinder lyden aldrig helt igen.
En stor forskningsgennemgang i tidsskriftet American Journal of Otolaryngology fra 2025 har samlet den eksisterende forskning i behandling af tinnitus.
Konklusionen er klar. Kognitiv adfærdsterapi, der også kaldes KAT, er den bedst dokumenterede behandling.
Antidepressiv og krampestillende medicin frarådes.
Læs også: Disse 7 sygdomme hos kvinder er historisk underforskede: Nu er der sat millioner af til at ændre det
Tinnitus rammer omkring 15 procent af voksne globalt. I Danmark er tallet endnu højere. Ifølge Høreforeningen rapporterer 19,6 procent af danskerne tinnitus i Den Nationale Sundhedsprofil fra 2025, mod 10,1 procent i 2010.
De hyppigste årsager til øresus
Omkring 80 procent af dem, der har tinnitus, har også høretab, og de to tilstande hænger ofte sammen. Her er de seks årsager, som læger og hørespecialister oftest ser.
1. Støjudsættelse. Høj musik ved koncerter, arbejde med maskiner og høj lyd gennem hovedtelefoner kan skade de små hårceller i det indre øre. Skaden kan udløse en vedvarende susen eller ringen.
2. Aldersbetinget høretab. Hørelsen falder naturligt med alderen, især i de høje toner. Når hjernen mangler lydsignaler, kan den selv begynde at skabe lyd, og det opleves som tinnitus.
Læs også: Snus er ikke uden risiko: Svensk storstudie fandt tydelig kobling til slagtilfælde
3. Ørevoks eller mellemørebetændelse. En simpel voksprop eller en betændelse i mellemøret kan presse mod trommehinden og give midlertidig susen. Den slags forsvinder som regel, når årsagen er behandlet.
4. Medicinbivirkninger. Visse smertestillende, antibiotika og kræftbehandlinger kan give tinnitus som bivirkning. Tal altid med din læge, før du ændrer på receptmedicin.
5. Hoved-, nakke- eller kæbeskader. Spændinger i kæbe og nakke, piskesmæld eller slag mod hovedet kan udløse eller forværre øresus hos nogle.
6. Ménières sygdom og sjældne øresygdomme. Ménières sygdom giver anfald af svimmelhed, høretab og tinnitus. I sjældne tilfælde kan ensidig tinnitus skyldes en godartet knude på hørenerven.
Læs også: Et nyt Alzheimer-forsøg udfordrer den måde, forskere har bekæmpet sygdommen i årtier
Det der faktisk virker mod tinnitus
Forskningsgennemgangen samlede resultater fra systematiske oversigter over syv behandlingsformer. Rådgivning, kognitiv adfærdsterapi, lydterapi, tinnitus retraining therapy og medicin var blandt dem.
Kognitiv adfærdsterapi kom bedst ud og vurderes som den stærkest dokumenterede behandling.
KAT fjerner ikke selve lyden, men lærer hjernen at reagere mindre på den. Behandlingen reducerer både den oplevede plage og de følger, mange får oveni, som dårlig søvn, angst og nedtrykthed. Metoden har stort set ingen bivirkninger.
Et redaktionelt oversigtsstudie i tidsskriftet Brain Sciences fra maj 2025 samler de aktuelle anbefalinger. Her anbefales høreapparater, lydgeneratorer, kognitiv adfærdsterapi og tinnitus retraining therapy, der er en metode, der kombinerer rådgivning og baggrundslyd.
Læs også: Så mange døde af Covid-19
Antidepressiv, krampestillende og angstdæmpende medicin understøttes derimod ikke af evidensen, og de bør ifølge oversigten ikke bruges som standardbehandling mod selve tinnituslyden.
Hvornår du bør søge læge
Varer susen mere end et par døgn, bør du gå til egen læge. En kortlægning i Ugeskrift for Læger fra januar 2023 anslog, at omkring 770.000 danskere havde tinnitus i 2021, og tilstanden er anerkendt af det danske sundhedsvæsen.
Nogle symptomer skal udredes hurtigt. Ensidig tinnitus kan være tegn på en godartet knude på hørenerven. Pulserende tinnitus, der følger hjerterytmen, kan skyldes problemer med blodkar. Pludseligt høretab sammen med susen bør vurderes af en øre-næse-hals-læge med det samme.
Lydterapi og rådgivning tilbydes gratis på de kommunale kommunikationscentre, og en henvisning til psykolog med kognitiv adfærdsterapi kan fås via egen læge.
Læs også: Snus, vape eller cigaretter: Hvilken er mindst skadelig for dit hjerte og dine lunger?
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.