Livmoderknuder (myomer) er den mest almindelige godartede knude hos kvinder i den fødedygtige alder, oplyser NIH-tjenesten MedlinePlus. Så udbredt er tilstanden at mellem 20 og 80 procent af kvinder udvikler dem inden de fylder 50 år, vurderer USAs Office on Women’s Health.
Alligevel er det langt fra alle der mærker noget. Mange kvinder har knuder uden overhovedet at vide det og opdager dem først tilfældigt ved en gynækologisk undersøgelse eller en scanning af andre grunde. I Danmark vurderer Patienthåndbogen på sundhed.dk at omkring 40 procent af kvinder i 40-50-årsalderen har muskelknuder i livmoderen.
6 tegn du bør kende
Når knuderne først giver symptomer, går de sjældent i sig selv. Her er de tegn, myndighederne peger på:
- Kraftige eller smertefulde menstruationer. Blødning så kraftig at bind eller tampon må skiftes hver time, eller menstruation der varer over syv dage.
- Blødning mellem menstruationer. Uregelmæssige blødninger uden for det normale mønster.
- Trykken eller tyngdefornemmelse i underlivet. En følelse af oppustethed lavt i maven, evt. med synlig forstørrelse af underlivet.
- Hyppig vandladning. Store knuder kan presse på blæren.
- Smerter under samleje. Særligt hvis knuderne sidder ugunstigt placeret.
- Vedvarende lændesmerter. Ømhed i den nedre ryg uden anden forklaring.
Tegnene overlapper med mange andre gynækologiske tilstande og er ikke diagnostiske i sig selv, men de er værd at tage alvorligt. Cleveland Clinic peger på samme kernesymptomer, herunder kraftig og uregelmæssig blødning, trykken i underlivet og smerter under sex.
Læs også: Nye WHO-tal afslører markant udvikling i demens som dødsårsag
Næsten aldrig kræft
Ordet “knude” kan give ubehagelige associationer, men livmoderknuder er næsten altid godartede. USAs sundhedsmyndigheder anfører at en kræftvariant er meget sjælden og forekommer i under 1 ud af 1.000 tilfælde. Knuderne øger heller ikke risikoen for livmoderkræft i øvrigt.
Derimod kan de give andre problemer. Kraftige menstruationsblødninger kan over tid føre til jernmangelanæmi fordi kroppen mister mere jern gennem blødningerne end den kan nå at genopbygge.
Store eller uheldigt placerede knuder kan også vanskeliggøre graviditet og øge risikoen for spontan abort og for tidlig fødsel, ifølge MedlinePlus. Mange kvinder med knuder får dog helt ukomplicerede graviditeter.
Hvem er i risiko
Risikoen stiger med alderen frem til overgangsalderen hvor knuderne ofte skrumper igen. Familiehistorie tæller også.
Læs også: Depression dækker over fem forskellige mønstre i hjernen
MedlinePlus lister desuden overvægt, D-vitaminmangel, tidlig menstruationsdebut (før 10-årsalderen) og aldrig at have været gravid som faktorer der øger sandsynligheden. Sorte/afroamerikanske kvinder får ifølge samme kilde oftere knuder, og gerne i en yngre alder.
Hvornår du bør søge læge
Har du kraftige eller langvarige menstruationer, mellemblødninger, vedvarende trykken i underlivet eller smerter under samleje, bør du bestille tid hos din praktiserende læge eller en gynækolog. Selv om knuderne som regel er ufarlige, kan symptomerne dæmpes med for eksempel hormonspiral, tranexamsyre eller kirurgi, og andre og alvorligere tilstande skal udelukkes.
Livmoderknuder er så almindelige at de nærmest hører den kvindelige biologi til. Men bliver de symptomatiske, er de en snak værd med lægen.
Læs også: Overvægtige lever længere med demens end normalvægtige, viser nyt studie
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.