Ny lovende forskning viser: Hjertemedicin kan mindske risikoen for demens med 24%

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Studiet blev gennemført på Karolinska Institutet i Sverige og analyserede data fra 88.000 personer over 70 år.

Ny forskning viser, at almindelige hjertemediciner som kolesterolsænkende midler og blodtrykssænkende medicin ikke kun beskytter mod hjerte-kar-sygdomme, men også kan reducere risikoen for demens betydeligt.

Ifølge en stor undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Alzheimer’s and Dementia kan personer, der tager hjertemedicin i fem år eller mere, opleve en op til 24 % lavere risiko for at udvikle demens.

Det skriver Express

Forskningen bag

Studiet, der blev gennemført på Karolinska Institutet i Sverige, analyserede data fra ca. 88.000 personer over 70 år, som blev diagnosticeret med demens mellem 2011 og 2016.

Læs også: To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn

Forskerne sammenlignede disse data med en kontrolgruppe på 880.000 personer og koblede resultaterne med det svenske receptregister for at undersøge forbindelsen mellem medicinbrug og demensrisiko.

Resultaterne viste en klar sammenhæng mellem langvarig brug af visse typer hjertemedicin og en reduceret risiko for demens.

Medicintyper som kolesterolsænkende statiner, antihypertensiva (blodtryksmedicin), diuretika (vanddrivende midler) og blodfortyndende medicin var særligt effektive.

LÆS OGSÅ: Godt nyt til alle der elsker air fryers: De er sundere for dig

Læs også: Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Ikke alle mediciner har samme effekt

Dog viste undersøgelsen også, at ikke alle typer hjertemedicin havde en positiv effekt.

Personer, der tog blodpladehæmmende medicin for at forebygge blodpropper og slagtilfælde, havde faktisk en øget risiko for demens.

Ifølge forskerne kan dette skyldes, at denne type medicin øger risikoen for mikroskopiske blødninger i hjernen, som er forbundet med kognitivt forfald.

Demens rammer mange ældre menneskeri Danmark, og der findes ikke en kur mod sygdommen.

Læs også: En enkelt blodprøve kan måske hjælpe læger med at opdage skjult kræft

“At finde måder at reducere risikoen for demens er afgørende, da vi endnu ikke har nogen helbredende behandling,” udtaler en af forskerne bag undersøgelsen.

LÆS OGSÅ: Dansk undersøgelse slår fast: Festrygere får også KOL

LÆS OGSÅ: Tager under 1 minut: Denne øvelse siger meget om dit helbred

Læs også: Frossen skulder: 7 tegn og hvad forskning viser faktisk lindrer smerterne

Denne artikel er skrevet og udgivet af Kathrine Frich, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn

Et stort dansk studie har undersøgt, om fertilitetsbehandling kan påvirke børns risiko for at få kræft. Resultaterne viser forskelle mellem behandlingsmetoderne.

Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Betændelse tidligt i svangerskabet satte spor i moderkagen på en måde, der kan kaste nyt lys over autismens tidlige oprindelse.

Hvor mange skridt bør du gå om dagen? Nyt studie peger på en vigtig aldersforskel

Et studie har koblet skridt-data fra over 20.000 mennesker med deres faktiske sygesikringsregninger, og tallene ændrer billedet af, hvem der får mest ud af at gå.

En enkelt blodprøve kan måske hjælpe læger med at opdage skjult kræft

Netop de her kræftformer giver ofte så vage symptomer, at de først bliver fundet, når sygdommen er langt fremme.

To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn

Et stort dansk studie har undersøgt, om fertilitetsbehandling kan påvirke børns risiko for at få kræft. Resultaterne viser forskelle mellem behandlingsmetoderne.

Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Betændelse tidligt i svangerskabet satte spor i moderkagen på en måde, der kan kaste nyt lys over autismens tidlige oprindelse.

Hvor mange skridt bør du gå om dagen? Nyt studie peger på en vigtig aldersforskel

Et studie har koblet skridt-data fra over 20.000 mennesker med deres faktiske sygesikringsregninger, og tallene ændrer billedet af, hvem der får mest ud af at gå.