Ny lovende forskning viser: Hjertemedicin kan mindske risikoen for demens med 24%

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Studiet blev gennemført på Karolinska Institutet i Sverige og analyserede data fra 88.000 personer over 70 år.

Ny forskning viser, at almindelige hjertemediciner som kolesterolsænkende midler og blodtrykssænkende medicin ikke kun beskytter mod hjerte-kar-sygdomme, men også kan reducere risikoen for demens betydeligt.

Ifølge en stor undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Alzheimer’s and Dementia kan personer, der tager hjertemedicin i fem år eller mere, opleve en op til 24 % lavere risiko for at udvikle demens.

Det skriver Express

Forskningen bag

Studiet, der blev gennemført på Karolinska Institutet i Sverige, analyserede data fra ca. 88.000 personer over 70 år, som blev diagnosticeret med demens mellem 2011 og 2016.

Læs også: Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

Forskerne sammenlignede disse data med en kontrolgruppe på 880.000 personer og koblede resultaterne med det svenske receptregister for at undersøge forbindelsen mellem medicinbrug og demensrisiko.

Resultaterne viste en klar sammenhæng mellem langvarig brug af visse typer hjertemedicin og en reduceret risiko for demens.

Medicintyper som kolesterolsænkende statiner, antihypertensiva (blodtryksmedicin), diuretika (vanddrivende midler) og blodfortyndende medicin var særligt effektive.

LÆS OGSÅ: Godt nyt til alle der elsker air fryers: De er sundere for dig

Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Ikke alle mediciner har samme effekt

Dog viste undersøgelsen også, at ikke alle typer hjertemedicin havde en positiv effekt.

Personer, der tog blodpladehæmmende medicin for at forebygge blodpropper og slagtilfælde, havde faktisk en øget risiko for demens.

Ifølge forskerne kan dette skyldes, at denne type medicin øger risikoen for mikroskopiske blødninger i hjernen, som er forbundet med kognitivt forfald.

Demens rammer mange ældre menneskeri Danmark, og der findes ikke en kur mod sygdommen.

Læs også: Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

“At finde måder at reducere risikoen for demens er afgørende, da vi endnu ikke har nogen helbredende behandling,” udtaler en af forskerne bag undersøgelsen.

LÆS OGSÅ: Dansk undersøgelse slår fast: Festrygere får også KOL

LÆS OGSÅ: Tager under 1 minut: Denne øvelse siger meget om dit helbred

Læs også: Pas på 'mirakelcremer': Forskere har fundet ud af, at etiketten ikke altid viser sandheden

Denne artikel er skrevet og udgivet af Kathrine Frich, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.