De fleste af os har fået taget en blodprøve hos lægen. Måske for at tjekke blodsukker, kolesterol eller jernniveau. Få tænker over, at netop den slags rutine-tal måske kan sige noget om helbredet langt ud i fremtiden.
Et stort internationalt forskningsprojekt har sat omkring 500 maskinlæringsmodeller til at forudsige risikoen for 20 forskellige kræftformer. Grundlaget er rutinemæssige blodprøver og patientens sygdomshistorik.
Resultaterne er netop præsenteret på den europæiske kræftkongres ESMO Congress 2026 i Madrid.
For den samlede risiko ramte modellerne med en nøjagtighed svarende til 0,83 på en skala, hvor 1 er en perfekt forudsigelse og 0,5 er et rent gæt. Det tal gjaldt endda forudsigelser helt op til 15 år frem.
Læs også: Forskere slår alarm om populært tobaksprodukt: Skader efter få minutter
Bag arbejdet står forskere fra Else Kröner Fresenius Center for Digital Health på TU Dresden.
Studiet er baseret på 463.620 deltagere fra den britiske UK Biobank, som er fulgt i omkring 18 år. I det tidsrum fik 57.055 af dem kræft.
Modellerne blev derefter afprøvet på data fra Skotland og Wales, 42.036 amerikanere fra forskningsprogrammet All of Us og mere end tre millioner japanere fra det store sundhedsregister JMDC.
Nogle kræftformer var lettere at opdage end andre
Ikke alle kræftformer kan ses lige tydeligt i blodprøverne. Modellerne var stærkest til at forudsige risikoen for lungekræft, spiserørskræft og leverkræft. Omvendt var æggestokkræft, brystkræft og livmoderhalskræft blandt de sværeste at ramme.
Læs også: Bruger du denne behandling mod MS? Den kobles nu til øget risiko for alvorlig tarmsygdom
Det meste af forudsigelses-kraften kom fra de helt almindelige blodprøver og patientens sygdomshistorik. Genetiske data og detaljerede stofskifte-markører lagde kun en lille ekstra forbedring oven i.
Blodprøverne bidrog også med signal om kræft, der først blev diagnosticeret mere end fem år senere. Det peger på, at kroppen tilsyneladende kan sende svage spor af sygdom længe før symptomerne viser sig.
Paul-Henry Koop, der har stået i spidsen for arbejdet, understreger i pressemeddelelsen fra ESMO, at et positivt udslag ikke er en diagnose. Et sådant signal bør først føre til skånsomme undersøgelser, før man går videre til mere indgribende tiltag.
Endnu langt fra brug hos egen læge
Studiet er et tidligt skridt, ikke et færdigt redskab. Analysen bygger på data, der allerede er indsamlet, og det er endnu ikke vist, at modellerne faktisk fører til tidligere diagnoser eller bedre forløb for patienterne.
Læs også: Ny influenzavariant spreder sig: Vaccinen kan beskytte dårligere
Mange af dem, modellerne peger ud som havende højere risiko, vil aldrig få kræft. Det giver et velkendt dilemma ved tidlig screening, hvor flere falske alarmer kan sende raske mennesker ind i unødige undersøgelser.
En tilsvarende betragtning kommer fra Marco Lorenzi, forsker ved det franske institut Inria Sophia Antipolis.
Han pointerer ifølge Biermann Medizin, at protokollen skal afprøves i mange forskellige befolkninger og sundhedssystemer, før den kan tages i brug.
I Danmark er der i dag kun organiseret kræftscreening for brystkræft, tarmkræft og livmoderhalskræft, oplyser Sundhedsstyrelsen. For de øvrige kræftformer er man typisk afhængig af, at man selv eller egen læge bider mærke i symptomer.
Læs også: Ny forskning afslører: Få dage om året kan øge risikoen for demens
Læs også: Stort studie afslører: Dagslys er forbundet med lavere demensrisiko
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.