De fleste af os har prøvet at få målt blodtrykket, enten hos lægen eller derhjemme.
Men hvad de to tal egentlig betyder, og hvornår du bør reagere, er ikke altid lige til.
Omkring 1,5 millioner danskere i alderen 30-79 år lever med forhøjet blodtryk, og hos cirka 44 procent er det slet ikke opdaget endnu.
Det anslår Hjerteforeningen, der også peger på, at risikoen stiger markant med alderen.
Læs også: Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre
Blodtrykket beskrives med to tal målt i millimeter kviksølv (mmHg).
Det øverste tal, det systoliske, viser trykket, når hjertet slår. Det nederste, det diastoliske, viser trykket, når hjertet hviler mellem slagene.
Sådan klassificeres blodtrykket i seks trin
Den europæiske hypertensionsforening ESH samlede i 2023 blodtrykket i seks kategorier, der bruges klinisk i Europa. Kategorierne stiger fra optimalt til svært forhøjet, og du kan selv aflæse, hvor din måling ligger.
Kategori Læs også: Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd | Systolisk (øverste tal) | Diastolisk (nederste tal) |
|---|---|---|
Optimalt | under 120 Læs også: Blodprøve kan afsløre Crohns og colitis op til 10 år før du mærker symptomer | under 80 |
Normalt | 120-129 | 80-84 Læs også: Nyt studie: Et ekstra år i skole sænkede demensrisikoen |
Højt normalt | 130-139 | 85-89 |
Grad 1 hypertension Læs også: Ny forskning: En særlig type omega-3 kan øge overlevelsen ved kræft | 140-159 | 90-99 |
Grad 2 hypertension | 160-179 | 100-109 |
Grad 3 hypertension | 180 eller derover | 110 eller derover |
Alle værdier er i mmHg og måles hos lægen.
En enkelt høj måling er ikke nok til at stille en diagnose, og lægen vil altid gentage målingen.
Hjemmemåling ligger lavere end hos lægen
Blodtrykket svinger både fra morgen til aften og fra situation til situation.
Hos lægen er det ofte lidt højere, blandt andet på grund af nervøsitet, og det kaldes “hvide kittel”-effekten.
Derfor opererer læger med forskellige grænser alt efter, hvor du måler.
Ifølge Sundhed.dk kaldes det forhøjet, når klinikmålingen er 140/90 mmHg eller derover, mens grænsen hjemme er 135/85 mmHg.
For personer med hjerte-kar-sygdom, diabetes eller nyresygdom er grænsen typisk strammere, 130/80 mmHg, oplyser Hjerteforeningen.
Behandlingsmålet afhænger af alderen
De europæiske retningslinjer lægger forskellige mål ned, afhængigt af alder.
Under 65 år er målet typisk under 130/80 mmHg, hvis man kan tåle det. Mellem 65 og 79 år er målet under 140/80 mmHg, dog gerne under 130/80, hvis det tåles.
For personer over 80 år er anbefalingen mere forsigtig. Her er målet at holde det systoliske tryk mellem 140 og 150 mmHg, blandt andet for at undgå svimmelhed og fald.
Sådan måler du derhjemme
Hjerteforeningen anbefaler at måle flere gange over flere dage, før man drager konklusioner. En enkelt høj måling på en travl morgen betyder sjældent noget alvorligt i sig selv.
Få taget en kontrolmåling hos egen læge, hvis dine hjemmemålinger over flere dage ligger over 135/85 mmHg.
Oplever du vedvarende hovedpine, synsforstyrrelser eller åndenød, bør du altid søge læge med det samme.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.